Undring: Ville klubben kaste håndklædet i ringen?

Andreas Bjelland kan godt huske sin første dag som Lyngby-spiller.

Det var således ikke bare en almindelig dag, dengang i efteråret 2001. Han var 13 år gammel og skulle være en del af klubbens ungdomsafdeling i det, der dengang hed Drenge-holdet – i dag er det U15.

Det var en særlig tid og et specielt kapitel i Lyngbys 102-årige historie, for i efteråret 2001 var klubben kendetegnet af kaos og økonomiske problemer. Det var i 2001, at selskabet bag fodboldklubben i Lyngby gik konkurs, hvilket resulterede i, at man skulle spille resten af 2001/2002-sæsonen med lutter amatørspillere. Og det var netop, da stormen rasede allermest i Lyngby Boldklub, at den dengang 13-årige Andreas Bjelland første gang trådte ind i klubhuset på Lundtoftevej i Kongens Lyngby.

Men selvom det var en problematisk tid for klubben, herskede der stadig en særlig stemning, som han selv er med til at føre videre mere end 20 år senere som en af lederne på førsteholdet i klubben, hvor han tilmed er en del af ejerkredsen Friends of Lyngby. Det er en speciel historie, som begyndte den efterårsdag i 2001.

”Jeg kom hertil, dagen efter klubben var blevet erklæret konkurs, og der er det hele jo vendt lidt på hovedet. Men det er stadig en af de bedste ungdomsafdelinger i Danmark hele vejen op igennem. Og selv dengang, da jeg var drengespiller og juniorspiller, så var man jo omkring førsteholdsspillerne i kælderen på en eller anden mærkelig måde. Og det gør bare, at der er en anden synergi og energi. Det foregår bare på en anden måde end mange andre steder, jeg har været. Jeg var med til følge førsteholdet, der avancerede fra Danmarksserien og op gennem rækkerne, og jeg var selv med, da vi rykkede op (i Superligaen) i 2007. Så jeg har været med hele vejen,” siger Andreas Bjelland til Tipsbladet, der besøger den snart 35-årige forsvarsspiller på en af sommerens første træningsdage i opstartsfasen frem mod den nye Superliga-sæson.

Det har han prøvet rigtig mange gange i et langt fodboldliv, men lysten og drivkraften er der stadig efter en rutsjebanesæson med Lyngby, hvor han undervejs pådrog sig en karrieretruende skade, så sin klub ligne en stensikker nedrykker og så alligevel være med i den umulige overlevelseskamp, der endte med Lyngby-redning.

Allerede inden overlevelsen kom i hus, forlængede han sin aftale med Lyngby, så den nu løber frem til sommeren 2024, og selvom en opstartsfase i en Superliga-klub efterhånden er en kendt rutine i fodboldens trummerum, mærker Bjelland stadig glæden og passionen, som er hans drivkraft i karrierens efterår.

”Man skal jo altid lige i gang. Man kommer fra ferie med familien og ungerne, hvor man får koblet helt fra og tænkt på alt muligt andet. Man prøver at lave alt muligt andet end fodbold, men så snart målbolden er begyndt at trille i dag, var den med igen. Så kommer det jo stille og roligt. Så er den der passion og glæde hurtigt tilbage i ting. Selvfølgelig er der de sure ting, når man skal lave løbetester. Det er en del af det. Så det er egentlig bare en god fornemmelse at komme i gang igen,” siger Andreas Bjelland.

Han har haft sine ophold i udenlandske klubber og vundet mesterskaber med både FC København og FC Nordsjælland, og nu handler det for ham om at slutte godt af i sin hjerteklub.

”For mig er det ikke pengene. For mig er det lysten, der driver værket. Jeg har jo sagt nede på kontoret, at hvis lysten ikke er der, så kan jeg ikke bidrage. Så er det ikke nogen win-win for nogen. Så skal jeg nok komme ned og sige: ’Lad os finde ud af det, og lad os stoppe.’ Om det er på den helt store klinge eller den lidt mindre klinge, så er det lysten, der driver værket. Det er det, der gør, at jeg kan bidrage med de ting, jeg har oplevet, og de erfaringer, jeg har. Jeg har også fire unger, som trækker den anden vej, og der er weekender, hvor jeg kunne lave andet end spille kamp i Jylland. Men så længe man kan blive ved, og så længe jeg synes, det er sjovt, og så længe jeg føler, at jeg stadig kan bidrage og være en del af det, så synes jeg, det er fedt at kunne blive ved,” siger Andreas Bjelland.

Kælderen på Lundtoftevej
Det var den mangeårige Lyngby-leder Birger Jørgensen, der i årene efter årtusindeskiftet tog rundt i forskellige klubber nord for København for at finde potentielle spillere til Lyngbys ungdomshold, der stod over for en udvidelse på grund af opdelingen af årgangene. På en grusbane i Holte fik han øje på Andreas Bjelland, der siden hen blev en del af klubhuset og dagligdagen i Lyngby Boldklub.

”Det her hus er meget specielt,” siger Andreas Bjelland om bygningen, vi sidder i under interviewet.

Udefra ligner den hvide bygning i to etager et hvilket som helst andet klubhus i dansk fodbold, men det er hjertet i Lyngby Boldklub. På anden sal finder man cafeteriaet, på første sal sidder administrationen og ledelsen, og i kælderen er omklædningsrummene, hvor både førsteholdet og ungdomsholdene klæder om. Det giver en særlig stemning i klubben, der har formet adskillige danske landsholdsspillere gennem årene og også dannet ramme om udviklingen af trænere som Kasper Hjulmand, Thomas Frank, Niels Frederiksen og Johan Lange, der alle har eller har haft store jobs i ind- og udland de senere år.

Andreas Bjelland har trænet under alle fire, og han tillægger kælderen på Lundtoftevej stor værdi.

”Der er ikke langt fra U15 til førsteholdet. Vi er alle sammen det samme sted og har den samme hverdag, og det fungerer med kontoret. Det er ikke sådan, at der er nogen, der sidder på kontor et andet sted i byen, og vi så træner alene her. Alle er ligesom en enhed herude på en eller anden måde. Det sammenhold og den kælder, vi nu engang har; det er bare et specielt miljø at være i, det er et specielt sammenhold. Vi ved jo godt, at med vores budget kan vi ikke være med på den helt store klinge. Vi skal vinde på et stærkt hold og et stort fundament på den måde. Og det har der bare altid været herude, på en eller anden sjov måde,” siger Andreas Bjelland, der selv husker årene som ung spiller i Lyngby, hvor de rutinerede folk fra førsteholdet tog sig af ham og de andre føl.

”Jeg har jo stadig folk fra dengang, som jeg snakker med. Det er folk, som også spillede ungdomsfodbold herude, men som måske ikke lige klarede cuttet til førsteholdsfodbold, men man havde bare et specielt bånd – også til de ældre førsteholdsspillere. Da man kom op som ung spiller, var de erfarne gode til at tage imod. Der har altid været sådan en stærk anførergruppe af ældre spillere, og jeg kan huske folk som Morten Petersen og Jakob Bresemann, der spillede på min position, da jeg kom op. Jeg følte mig bare velkommen, fordi de var gode til at omfavne og skabe et omklædningsrum, hvor der er plads til alle, fordi vi alle er forskellige. Det har hele tiden været fundamentet for Lyngby – at vi er et hold frem for en masse individualister,” siger Andreas Bjelland med en tanke på to tidligere Lyngby-forsvarere, som har været en inspiration for ham.

”Nu skal jeg ikke snakke dårligt om en tidligere anfører, men Morten Petersen er et rigtig godt eksempel, for han var ikke nogen fantastisk fodboldspiller. Men han havde bare et hjerte og en personlighed, som gjorde, at han kom så langt, som han gjorde. Og det synes jeg, at man har været god til herude. Det er lige så meget mennesket, som det er talentet. Det der med at danne et menneske og en person og en ung spiller. Den rejse bliver bygget på. Jeg kunne jo mærke, da jeg kom til Nordsjælland, og da jeg kom til udlandet, at det er noget helt andet der,” siger Andreas Bjelland.

Han ser således stor forskel på Lyngby Boldklub og de klubber, han har repræsenteret – særligt i udlandet

”Det handler om, at man skal gøre sit job, og så går man hjem. Her har man skabt et miljø og en kultur og et sammenhold, som gør, at vi som hold kan løfte os og dermed også individuelt. Det er meget kendetegnende for den her klub. For at kunne skyde talenter af sted, som vi skal, så skal man have sådan en stamme i en trup og i en klub. I Lyngby har man ikke kun uddannet fodboldspillere; man har også uddannet mennesker og haft nogle gode karakterer i trupperne – både blandt trænere og spillere,” lyder det fra den erfarne Lyngby-mand, der jo ikke bare er en del af spillertruppen.

Vennerne i Lyngby
I februar 2018 var Lyngby Boldklub millimeter fra en ny konkurs, men i sidste øjeblik blev klubben reddet, da en række investorer bestående af loyale fans og lokale erhvervsprofiler skød penge ind i klubben. Ejerskabet går under betegnelsen Friends of Lyngby, og Andreas Bjelland har fra første dag været en af personerne i den store gruppe, der udgør klubbens ejere.

Dermed er han en speciel figur i dansk fodbold, for det er temmelig sjældent, at man ser en klubejer være en del af startopstillingen i Superliga-klub; også selvom ejerskabet er delt mellem mange personer.

”Inden jeg kom til Lyngby, var jeg mest med på sidelinjen, fordi jeg syntes, at det var sjovt at deltage. Jeg var ikke med til alt, men jeg fulgte lidt med, og det var spændende at komme til nogle af møderne med Friends of Lyngby for at høre lidt om, hvad der foregik på den anden side af skrivebordet. Det var ikke på grund af pengene, men det var også sjovt at være aktiv i det og være en del af det, stille spørgsmål og vise mit ansigt. Det er jo en flok af mange forskellige mennesker og typer, og mange af dem har jo aldrig været i fodbold,” fortæller Andreas Bjelland, der har budt ind med sin fodboldfaglige knowhow, når Friends of Lyngby har været samlet og diskuteret klubbens ve og vel og fremtid.

”Der er mange af de andre, der ikke har været i en fodboldklub før, og de kender ikke de mekanismer, der er. Jeg hørte en podcast, hvor Carsten V. Jensen også snakkede om, at man altså skal have en feeling med en fodboldklub, et omklædningsrum og sådan noget. Det er bare noget andet end at sælge en pizza eller et andet produkt, som man har bygget op helt fra bunden. Det er to vidt forskellige ting. Det har været spændende at være med på de møder, hvor der er nogle businessfolk, der arbejder med regneark og køreplaner og formularer. Det er bare noget andet, når man arbejder med mennesker, præstationsmiljøer og underholdning for den sags skyld.”

Siden Andreas Bjelland kom til klubben som spiller i sommeren 2021, har der været møder og mailkorrespondancer i Friends of Lyngby, som han ikke har været en del af, fordi han har sin daglige gang i spillertruppen, men egentlig er der ikke meget, der har ændret sig.

”Det er stadig sjovt at være en del af det, og det er sjovt, at mit navn står sammen med de andre, og at jeg er en del af et ejerskab, hvor klubben har flyttet sig fremad. Der er en god udvikling både på og uden for banen og med det nye stadion, der er på vej. Det er en sjov udvikling at være en del af,” siger han.

Sensationen
Den gode udvikling i Lyngby hænger også sammen med den uforglemmelige sidste sæson i klubben. Det så længe ud til, at Lyngby ville rykke ud af Superligaen – særligt ved vinterpausen, da man var 16 point efter AC Horsens – men det lykkedes som bekendt at sikre sig en ny sæson i Superligaen. Den utrolige præstation er foreviget med flere plakater i Lyngbys klubhus, og det fylder stadig noget for Bjelland, der også havde en personlig rutsjebanetur, da han pådrog sig en alvorlig skade i august og først gjorde comeback i marts.

”Det var en meget speciel sæson. Jeg spillede jo i starten og fik så en forfærdelig skade, så jeg sad udenfor. Jeg er endnu dårligere til at sidde udenfor, for det er aldrig sjovt at følge med i uden at være en del af det. Hver gang vi ikke fik point, så følte vi, at vi havde været rigtig godt med i mange af kampene. Men de der små marginaler faldt ud til den anden side. Og så var forårssæsonen jo speciel,” siger Andreas Bjelland om den imponerende overlevelseskamp, hvor Lyngby gennem vigtige sejre i februar, marts, april og maj fik hevet sig op over nedrykningsstregen på sidste spilledag.

”Der var ikke rigtig nogen, der troede på os, men vi havde den røvkedelige tilgang med, at vi tog en kamp ad gangen, og så måtte vi se, hvor langt vi kunne komme. Vi troede på det, men jeg var også en del af ejerkredsen, og jeg kunne godt se, at vi solgte nogle spillere, fordi hjulene skulle holdes i gang økonomisk.”

”Vi solgte tre eller fire spillere fra startopstillingen, så vi spillere sad jo også lidt med en følelse i januar og tænkte, om klubben ville kaste håndklædet i ringen. Men det er jo igen den Lyngby-ånd, der kommer i spil, for vi rykkede tættere sammen i bussen, og man må også tage hatten af for mange af de unge mennesker, der er kommet op og har taget noget ansvar og har gjort det fantastisk på banen.”

”Så alle de små marginaler, som vi jagtede forgæves i efteråret, kom over på vores side i foråret, og så kom troen på tingene, mens pointene begyndte at komme. Vi spillede fornuftigt og stod godt, og så var det jo de helt, helt, helt små marginaler, der til sidst afgjorde, at vi fik lov at blive i Superligaen. Men det lykkedes, fordi vi jagtede det hele vejen og havde troen på det,” siger Andreas Bjelland om et magisk forår i Lyngby, der har en høj placering i Bjellands fodboldliv, der også rummer mesterskaber med FC København og FC Nordsjælland.

”Ja, den rangerer højt, også fordi vi har været så mange ting igennem som hold de sidste par år; både op- og nedture og vilde følelsesmæssige ting, som er sket. Det har bare været en vild rutsjetur, både på den gode og på den dårlige måde. Så den vægter vi rigtig højt. Det er ikke et mesterskab, men det er næsten større at være 16 point efter. Så den er højt oppe, fordi det handlede om overlevelse, og fordi vi er den gruppe, vi er, og på grund af de ting, der foregår i klubben. Man er mere involveret og har en større rolle i dag, så der er mange ting, der gør, at det betyder noget ekstra,” siger Andreas Bjelland.

Næste sæson
Og hvad så med næste sæson? Efter overlevelsen i foråret vil Lyngby også være blandt nedrykningskandidaterne i den kommende sæson, hvor Vejle og Hvidovre formentlig også vil være blandt bookmakernes bud på bundhold. Men Andreas Bjelland er fortrøstningsfuld.

”For mig handler det om den udvikling, vi er i. Den skal fortsætte. Vi må se, hvad der sker i transfervinduet, men forhåbentligt holder klubben på basen, og hvis vi kan holde fast i de gode tendenser fra foråret, så vil det se rimeligt fornuftigt ud i tabellen. Men jeg vil simpelthen holde fast i den udvikling, tro og passion, som vi har haft i de sidste mange kampe. Det er svært at pege på en placering i tabellen, for vi er ikke en klub med et højt budget, så det er ikke det, vi skal vinde på. Det er kulturen og sammenholdet,” siger Andreas Bjelland forud for endnu en sæson på topniveau, hvor hans erfarne krop igen vil blive udfordret af skiftende underlag og mange kampe efter et langt fodboldliv, der også har budt på en del skader.

”Jeg må se, hvad kroppen og foden siger, og hvordan det føles. Efter jeg er kommet tilbage, synes jeg egentlig, det har været fornuftigt at kunne bygge på. Siden jeg startede med at spille, har jeg hørt meget om min krop og mine skader, men jeg er alligevel kommet rimelig langt og spillet nogle landskampe, så jeg bruger ikke tid på at lytte til kritikere. Jeg er min egen største fjende, for jeg vil rigtig gerne bidrage, og jeg føler, at jeg kan være med. Der er nogen, der er bygget til den her sport, som aldrig er skadet, og så er vi nogen, der kæmper lidt med nogle ting. Men altså, jeg har haft en fantastisk karriere indtil videre, og om det så bliver til 32 kampe eller 25 i næste sæson; det må vi se.”

Han fylder 35 år denne sommer og har kontraktudløb i Lyngby om et år, og dermed kunne det tyde på, at den aktive fodboldkarriere lakker mod enden.

”Jeg kan godt mærke på mig selv nogle gange, at mine børn savner mig i weekenden, når jeg tager til Jylland om lørdagen for at spille om søndagen. De ting begynder også at trække, fordi det jo også er en del af livet. Men lige nu – og med det forår, jeg har haft – så føler jeg, at jeg kan bidrage både på og uden for banen. Så jeg venter med at slå fast, om det er sidste sæson, men det kunne det godt være,” siger forsvarsspilleren, klubmanden og klubejeren i Kongens Lyngby.

Fotos: Getty Images