Undrer du dig? Dette går klubbernes bødepenge til

Det koster de danske klubber masser af penge, når der er ballade på stadion, der affyres pyroteknik eller reglerne på anden måde ikke overholdes. Senest fik Brøndby IF en fratagelse af udebanetilskuere i resten af 2022 efter voldsom ballade i Viborg, og samtidig fik man en bøde på hele 400.000 kroner.

Brøndby IF har alene i 2022 fået bøder for over to millioner kroner, og flere andre danske klubber har også modtaget bødesanktioner.

Men hvad går pengene egentlig til, når de danske klubber får bøder af Fodboldens Disciplinærinstans? Svaret får du om lidt.

For det er Fodboldens Disciplinærinstans, der enten via dommerens indberetning eller tv-billeder kan tage sager op og vurdere, om det er noget, der skal koste klubberne. Det er alt fra pyroteknik, kasteskyts mod banen og baneløbere til grov vold og vold mod tjenestemænd. 

Fodboldens Disciplinærinstans er tænkt som en uafhængig instans med advokat Jens Hjortskov som formand. Der er meget at lave for instansen, og der sanktioneres derfor løbende og ofte. Hvilket også fremgår af instansens sagsarkiv.

Tidligere er instansen blevet kritiseret for ikke at være uvildig eller uafhængig, og tidligere har blandt andre Ståle Solbakken ment, at instansen har spillet fallit. Det var i 2017, hvor Federico Santander fik karantæne, selv om daværende formand – der er i øvrigt er den samme som den nuværende – sagde, at det var usandsynligt, at Santander ville få karantæne. En udtalelse, han efterfølgende måtte beklage.

Nogle af de samme kritikpunkter eksisterer fortsat omkring instansen, der er oprettet via DBU, nemlig at det er medlemmer af klubberne, der er med til at vurdere, om en spiller skal have en karantæne, eller om en klub skal have en bøde.

Blandt andre sidder Horsens' sportschef, Niels Erik Søndergård, med ved bordet, ligesom Fredericia-direktør Stig Pedersen gør det. Medlemmer erklærer sig dog inhabile i sager, hvor det er konkurrenter eller hold fra samme liga, der skal vurderes.

Og så er vi fremme ved økonomien, for det fremgår af DBU's årsrapporter, hvad pengene går til.

De bøder, klubber, spillere og trænere rager til sig i løbet af et år, lander i DBU's kasse. Men her bliver de ikke. 

I 2021 opkrævede Disciplinærinstansen godt 1,9 millioner kroner i bøder, mens det beløb i 2020 var på godt 1,3 millioner kroner. I 2019 indhentede man næsten tre millioner kroner, og i 2018 var det beløb på 2,2 millioner kroner. I 2017 fik man godt 2,1 ind. 

Og pengene, ja de bliver brugt til lidt forskellige ting.

Først og fremmest fremgår det af DBU's årsregnskab, at disciplinærinstansen med møder og administration honoreres med omkring en halv million kroner årligt.

De resterende penge går til forebyggende indsatser i forhold til sikkerhed. Og så bruger man også penge på CSR, altså DBU's sociale ansvar, kampagner og meget mere.

Der bruges også penge på initiativer som for eksempel Get2fodbold. Et initiativ, der giver unge med anden etnisk baggrund adgang til fodboldskoler, som de normalt ellers ikke havde adgang til.

I fire af de seneste fem år har DBU ikke tjent på denne post i unionens regnskab, men altså sendt pengene ud i omløb igen via forebyggende indsatser samt arbejdet med CSR med mere, når man fratrækker den betaling, Disciplinærinstansen får for at se nærmere på de mange indberetninger.

Kun i 2018 blev der en lille skilling på bøderegnen over dansk fodbold. 

Ser man totalt set over de fem år, er der ingen tvivl om, at DBU ikke sidder på de penge, man får ind fra klubberne.