Et nyt ansigt var at finde på træningsbanen med resten af SønderjyskE-mandskabet i Tyrkiet mandag, skriver Jydske Vestkysten.
Klubbens to keepere, Sebastian Mielitz og Nikola Mirkovic, døjer nemlig begge med skader, så der var brug for en anden keeper til træningen, og her fandt Glen Riddersholm og kompagni et helt ubeskrevet blad.
Der er tale om Nmecha Johnson Eke, som blot kaldes Johnson, skriver Jydske Vestkysten.
Det er en spiller, de allerfærreste nok har hørt om, og keeperen er sågar slet ikke at finde på siden Transfermarkt, der ellers har information om alverdens spillere. Til gengæld fremgår det af hjemmesiden theplayersagent.com, at han er 21 år og nigerianer. Og Glen Riddersholm var fint tilfreds med det, han så fra Nmecha Johnson Eke.
Læs også:Johnny Thomsen efter konkurrence i Randers: Måske min sidste sæson
- Han er et helt ukendt navn, men han gjorde det fint, fortæller SønderjyskE-cheftræneren til avisen.
SønderjyskE var et af de mere aktive Superliga-mandskaber i det netop overståede transfervindue, og de hentede Pierre Kanstrup, Julius Eskesen og Anders K. Jacobsen, mens de lejede Theofanis Mavrommatis og Emil Frederiksen. Om Johnson også får en kontrakt i SønderjyskE, må tiden vise.
Forud for starten af forårssæsonen er SønderjyskE nummer 11 i Superligaen.
Læs også:OB-spillere kunne ikke komme ind til tyrkisk kamp
Læs også:Horsens-profil træner fuldt med igen: Har det ikke godt med kunstgræs
Læs også:Lyngby vil have nyt stadion: Ellers forbliver vi ikke i Superligaen