Brøndby er kommet særdeles godt fra start i denne sæsons Superliga, og fredag sikrede de sig deres fjerde sejr ud af fire mulige, da de vandt med 2-1 over Randers. Her var det Mikael Uhre, der scorede deres afgørende mål, og han var godt tilfreds med deres arbejdsindsats.
Det fortæller han i et interview på Brøndbys officielle hjemmeside.
Læs også:Randers får travlt i weekenden: Kigger efter to nye spillere
- Jeg var godt nok træt til sidst, så det var dejligt, at drengene kunne krige den hjem. Det var en hård og fysisk kamp, og vi giver det, vi skal – og det giver os tre point, så det er fantastisk, lyder det fra angriberen.
I det hele taget var Uhre glad for spillet, og så bemærker han også, at han har fundet godt sammen med sin svenske angrebsmakker Simon Hedlund.
Læs også:BIF-talent maner til ro efter drømmestart: Tør ikke drømme endnu
- Vi spiller godt i første halvleg og har også nogle gode sekvenser i anden halvleg, men vigtigst af alt er de tre point. Hedlund og jeg har en rigtig god kemi, og vi er gode til at finde hinanden og løber nogle gode meter i dag, og det er også en af grundene til, jeg får scoret, siger Mikael Uhre.
Den anden Brøndby-målscorer i kampen mod Randers var Sigurd Rosted, mens Randers fik reduceret på en scoring fra Kamara.
Nu venter en landsholdspause for Brøndby, og når den er slut, så møder de Sønderjyske 18. oktober.
Læs også:Skuffet Randers-profil: Skulle i hvert fald have fået point
Læs også:Jesper Lindstrøm efter ny sejr: Ligeglad med om det er kønt
Læs også:Ny sejr sikrer Brøndby bedste start i 15 år