Video : Tipsbladet
Superliga

Uforstående David Nielsen: Ingen er i tvivl om, at det er rødt

David Nielsen har svært ved at forstå, at Jacob Buus ikke blev udvist for sin tackling på Casper Højer Nielsen.

AC Horsens sluttede med ti mand på banen i søndagens kamp mod AGF på Ceres Park, men det var en mand for meget. Sådan lyder det fra århusianerens træner, David Nielsen, ifølge Ekstra Bladet.

I slutningen af kampen blev midtbanespilleren Bjarke Jacobsen udvist, og AC Horsens blev dermed reduceret til ti mand. Men allerede efter et kvarters tid burde Jacob Buus være blevet udvist for en grim tackling på Casper Højer Nielsen, hvis man spørger David Nielsen.

Læs også:Riddersholm om Ståle-fyring: Jeg kommer til at savne ham i Superligaen

- Det er jo ikke nogen, der er i tvivl om, at det er et rødt kort. Jeg forstår ikke, at det ikke er et rødt kort, siger David Nielsen ifølge Ekstra Bladet.

Jacob Buus slap imidlertid med gult kort, og selv efter at VAR-vognen fik kigget på situationen igen, blev kortets farve ikke ændret.

Læs også:Medie: AGF-målmand er interesseret i at vende hjem til Sverige

Ifølge Casper Højer Nielsen fortalte dommer Aydin Uslu efter kampen, at det skyldtes, at Jacob Buus’ tackling ikke var høj nok til at resultere i et direkte rødt kort. Det siger venstrebacken til Ekstra Bladet.

Selvom AC Horsens fik lov at beholde Jacob Buus på banen, endte det med en sikker 3-0-sejr til de århusianske værter. De har nu hentet 11 point efter fem kampe og er nummer to i Superligaen. 

Se den voldsomme tackling i videoen øverst i artiklen.

Læs også:Brøndby-back efter nederlag til SønderjyskE: Nu må vi kigge frem

Læs også:Afstemning: Hvordan går det FC Midtjylland mod Atalanta?

Læs også:Har dømt store danske triumfer: Portugiser fløjter FCM i Champions League