Video : Tipsbladet
Superliga

Udtaget for første gang: Horsens-spiller på Albaniens U21-landshold

For første i karrierens er Lirim Qamili udtaget til et landshold. Horsens-spilleren skal optræde for Albaniens U21-mandskab.

Han er født og opvokset i Hovedstadsområdet, men snart kan Lirim Qamili få sin første landskamp for Albanien. Horsens-spilleren er således blevet udtaget til det albanske U21-landshold.

Klubben skriver på sin hjemmeside, at Qamili er udtaget for første gang i karrieren. Det albanske U21-landshold skal spille to træningskampe i den kommende tid mod Slovenien og det lokale klubhold KF Tirana.

Læs også:Horsens åbner pengepungen: Køber kantspiller i Hvidovre

Dermed tyder det på, at skiftet til Superligaen lynhurtigt er kommet offensivspilleren til gode. AC Horsens købte ham således i Hvidovre IF for en lille måned siden, og Qamili har fået spilletid i alle holdets fem kampe i denne sæson. Han scorede desuden i pokalopgøret mod Glostrup.

I Horsens har cheftræner Jonas Dal stor tro på, at den første håndfuld kampe kun er begyndelsen for den 22-årige offensivspiller.

Læs også:Der skal handles i AC Horsens: Sportschefen arbejder på forstærkning

- Det er ikke sikkert, at der sker fra dag ét, men vi tror på, at han bliver en profil i AC Horsens og brænder rækken af, sagde han, da klubben hentede Lirim Qamili i september.

- Lirim Qamili er en stille dræber, der er kommet lidt fra baghjul i Hvidovre, som har en trup med store navne, men de har været nødt til at finde plads til ham, fordi han er blevet så god.

Horsens skrev ved den lejlighed en fireårig kontrakt med Qamili.

Læs også:Horsens-boss bekræfter: Selvfølgelig er Okosun et emne

Læs også:Horsens leder stadig efter forstærkninger: En del arbejdsløse spillere

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020