Video : Tipsbladet
Superliga

Udlejet fra AGF: Jeg er for god til ikke at spille

Lejeaftalen i Viborg udløber ved årsskiftet, og så skal AGF's Magnus Kaastrup finde ud af, hvad der skal ske med fremtiden.

Han har været et frisk pust for Viborg FF i denne halvsæson, men klubben er i udgangspunktet uden Magnus Kaastrup i foråret.

Lejeaftalen mellem AGF og Viborg løber ud ved årsskiftet, men står det til Kaastrup, findes der en løsning på tingene. Det siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

Læs også:AGF-lejesvend skal have afklaret fremtiden

Kantspilleren, 19 år, ved ikke, om det kan blive til en ny aftale mellem parterne, eller om han tager hjem til Aarhus og AGF. En ting er sikkert: Kaastrup er ikke meget for at sidde på bænken.

- Men nu må vi se, hvad der skal ske. Jeg er taknemmelig over den tid, som jeg har haft i Viborg - og jeg er slet ikke afvisende over at blive her i længere tid. Jeg er så glad hver gang jeg tager hjem fra træning, og jeg oplever et stærkt sammenhold her i klubben, siger Magnus Kaastrup til Viborg Stifts Folkeblad og slår fast:

Læs også:Viborg sejrer i topbrag og tordner videre i superligajagt

- Jeg synes, at jeg er for god til ikke at spille. Jeg ved godt, hvordan fodbold-verdenen kan være på godt og ondt. Det handler meget om business - og det har jeg heldigvis allerede oplevet i en tidlig alder. For så har jeg lært, hvordan det fungerer.

Viborg fører lige nu 1. division med samme pointantal som Esbjerg fB. De to mandskaber er syv point foran Silkeborg IF, der er nummer tre i rækken. To hold rykker op i Superligaen til sommer.

Magnus Kaastrup har spillet ni kampe for Viborg FF - han har scoret en enkelt gang og lagt op til to mål.

Læs også:Viborg FF banker tysk traditionsklub i testkamp

Læs også:Viborg buldrer videre og slår FC Helsingør

Læs også:Udlejet AGF'er under pres: Sådan har det næsten altid været for mig