Denne sommer udløber hans lejeaftale med Vendsyssel FF, og kontrakten i AaB udløber samtidig for Jakob Blåbjerg, der altså snart kan stå uden klub. Til Nordjyske fortæller han imidlertid, at han selv forventer afklaring angående fremtiden snart.
Jakob Blåbjerg forlod AaB til fordel for en tilværelse som lejesvende i Vendsyssel FF i NordicBet Ligaen sidste sommer. Til gengæld er det uvist, hvor han spiller næste sæson, men det kommer der måske snart svar på.
Læs også:FCM vil rotere mod AGF - Ronnie Schwartz får chancen
- Der er ikke noget afgjort. Jeg kan se mig selv i Superligaen, i 1. division eller slet ikke. Alle bolde er i luften, men der kommer nok en afgørelse inden for et par uger, siger Jakob Blåbjerg til Nordjyske.
Det er dog så godt som sikkert, at den 25-årige forsvarsspiller ikke fortsætter i AaB. Allerede da han blev udlejet, gav han udtryk for, at hans tid i klubben var forbi, og for nylig kaldte han AaB for ”et lukket kapitel”.
Læs også:FCN-anfører skifter til fransk fodbold med det samme
I alt står Jakob Blåbjerg noteret for 134 kampe for AaB, mens det i denne sæson er blevet til 24 for Vendsyssel FF.
Læs også:Optakt: FC København - Brøndby IF