Han er bare 18 år, men allerede nu sværmer store klubber om FC Nordsjælland-profilen Kamaldeen Sulemana.
Ghaneseren har allerede vist store prøver i Superligaen på sine kvaliteter, og derfor er der også allerede nu interesse i at få fingrene i angriberen, inden prisen presses op af en mulig budkrig.
Og ifølge det tyske medie Kicker er der tysk interesse i Sulemana.
Læs også:Fire Superliga-spillere på fornem UEFA-liste
Det er Bayer Leverkusen, der viser interesse for ghaneseren, og angiveligt var klubben også i oktober ude efter FC Nordsjællands stortalent. Dengang kunne enderne ikke mødes, men nu lurer mandskabet igen på, om det er muligt at hente Kamaldeen Sulemana til klubben.
Klubben søger en ny venstre kant, da man lige nu ikke har noget stærkt alternativ til Moussa Diaby, og her er FC Nordsjælland-profilen altså en af de spillere, sportsdirektør Rudi Völler arbejder på.
Om det så lykkes at lokke stortalentet væk fra FCN i denne omgang, vil vise sige.
Læs også:Million-handler i sigte: 25 Superliga-profiler på affyringsrampen
Sulemana har spillet 12 kampe i denne sæsons Superliga, og han har scoret fire gange. Han har kontrakt med Farum-klubben fire år endnu.
Bayer Leverkusen ligger aktuelt nummer tre i Bundesligaen.
Læs også:AGF er over Brøndby: Her er Tipsbladets Superliga-powerranking
Læs også:Superligaens bedste: Pokalvinderne og mestrene holder jul side om side
Læs også:Efterårets Profil: Sådan stemte de 12 Superliga-trænere