Superliga

Tysk storklub har Kevin Diks på blokken

Den tyske storklub Borussia Mönchengladbach har angiveligt Kevin Diks på blokken.

En ny klub har meldt sig ind i kampen om Kevin Diks.

Tipsbladet har tidligere kunne afsløre, at italienke Como havde sendt et stort bud på FCK-stopperen. Et bud, som blev afvist.

Nu har en tysk storklub også meldt sig ind i kampen.

Den hollandske avis De Telegraaf skriver, at Borussia Mönchengladbach har Kevin Diks på listen over mulige erstatninger for Ko Itakura.

Japaneren er jagtet af PSV, der dog ikke har fået accepteret et bud endnu, men Mönchengladbach vil også først lade ham gå, hvis man har en erstatning på plads - eksempelvis Kevin Diks. 

Den hollandske avis skriver, at Mönchengladbach har vist konkret interesse for Kevin Diks, men at man gerne vil have prisen presset lidt ned.

Kevin Diks har kun et enkelt år tilbage af sin FCK-kontrakt, og man har allerede afvist et bud på omkring 40 millioner kroner på ham fra Como.

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.