Tysk klub vil afskibe tidligere Superliga-profil
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Tysk klub vil afskibe tidligere Superliga-profil

Den tyske 2. Bundesliga-klub Karlsruhe arbejder på at komme af med den tidligere Superliga-angriber Marvin Pourié.

For godt et år siden var Marvin Pouiré den helt store stjerne i Karlsruhe.

Den tyske angriber, der i mange år huserede i Superligaen, scorede i sæsonen 2018/2019 22 mål i den tyske 3. Liga, og det sikrede ham prisen som ligatopscorer, og det var med til at sikre Karlsruhe en oprykning til den næstbedste række.

Læs også:Transferrekordens anatomi: Så mange millioner kan Horsens få af Ajax

Her 15 måneder senere er alt forandret, og nu vil den tyske klub gerne af med 29-årige Marvin Pourié så hurtigt som muligt.

Angriberen scorede blot to gange for Karlsruhe i 2. Bundesligaen i efteråret, og derfor blev han i foråret udlejet til Eintracht Braunschweig i 3. Liga, hvor det gik lidt bedre, men ikke prangende. Nu er han tilbage i Karlsruhe, der forsøger at afskibe ham.

Læs også:Rygtet til Superligaen mange gange: Islænding leder efter ny klub

- Vi står i en situation, som jeg ikke kan påvirke, men Marvin skal gøre op med sig selv, om han vil spille fodbold eller være en del af et hold, hvor han kun træner og ikke spiller kampe, siger Christian Eichner, der er cheftræner i Karlsruhe, til swr.de.

Karlsruhe har spillet tre testkampe i den igangværende preseason - Marvin Pourié har været vraget i dem alle.

Marvin Pourié blev hentet til Danmark i 2011 af Silkeborg IF, og frem til januar 2018 tilbragte han det meste af tiden i dansk fodbold, hvor han også nåede at optræde for FC København, SønderjyskE og Randers FC. Han scorede 45 mål i 143 Superliga-kampe. 

Læs også:Medie: Tidligere FC København-spiller har afvist tilbud fra Danmark

Læs også:Vendsyssel-ejer afslører: Vi kiggede på fem andre danske klubber

Læs også:Vendsyssel-boss: Man kommer ikke til at se 15 udlændinge heroppe