Casper Tengstedt har i denne sæson været udlejet fra FC Midtjylland til FC Nürnberg i 2. Bundesligaen, men nu er han tilbage i Danmark og afventer fremtiden på fodboldbanen. Det fortæller han til Herning Folkeblad.
Den 20-årige offensivspiller har været tilknyttet FC Nürnbergs U23-mandskab, og her blev det til fem scoringer i 10 kampe i Regionalligaen, som er Tysklands fjerdebedste fodboldrække.
Læs også:Dansk fodbold får et ekstra transfervindue i år: Her er datoerne
Den tyske klub har en købsoption på Casper Tengstedt, og han ved endnu ikke, om Nürnberg gør brug af den.
- Jeg ved, at der er dialog. Men jeg har sagt til min agent, at jeg først vil have besked, når der er et endeligt svar, fortæller Casper Tengstedt til Herning Folkeblad.
Læs også:Lang karantæneliste: Ni mand er ude i den kommende runde
FC Midtjylland-talentets lejeaftale med FC Nürnberg udløber reelt først 30. juni, men Casper Tengstedt vendte hjem til Danmark, da udbruddet af coronavirus ramte, og her har han opholdt sig lige siden.
Tengstedt har to år tilbage af sin kontrakt med FC Midtjylland, hvor han endnu ikke har optrådt for førsteholdet.
Læs også:FCK-spiller kædes sammen med Malmö FF: Det er smigrende
Læs også:Superliga-spørgsmål: Kan FC København åbne mesterskabskampen?
Læs også:David Nielsen hylder ung AGF'er: Et hoved i europæisk topklasse