Video : Tipsbladet
Superliga

Tyrkisk klub takker nej til gratis Dame N'Doye

Den tyrkiske klub Gaziantep FK er blevet tilbudt Dame N'Doye, men har takket nej til FCK-legenden.

FC København og Dame N'Doye kunne ikke blive enige om en ny kontrakt, og derfor er den 35-årige angriber fortid i FCK, hvor han har opnået legendestatus.

Selv om Dame N'Doye har nået en fremskreden fodboldalder og har kæmpet en del med skader, er der ikke meget, der tyder på, at han stiller støvlerne på hylden, og jagten på en ny klub har blandt andet bragt ham til Tyrkiet, hvor han tidligere har tørnet ud for Trabzonspor.

Læs også:Tidligere FCK-bosser: Rigtigt at skippe N'Doye

Gaziantep FK, der sluttede på ottendepladsen i den forgangne sæson, har haft mulighed for at tilknytte Dame N'Doye. Det afslører klubbens vicepræsident Müslüm Özmen.

- Dame N'Doye og Fernandao er blevet anbefalet vores klub via deres repræsentanter, men Marius Sumudica (Gazianteps cheftræner, red.) vil ikke have disse spillere, fortæller vicepræsidenten til det tyrkiske medie Olay.

Læs også:FCK-spydspids: Jeg var fan af Dame N'Doye som lille

Dame N'Doye står noteret for 217 kampe og 118 mål for FC København, og han er den mest scorende spiller i klubbens historie. Han scorede sit sidste mål for FCK i det, der også blev hans sidste kamp - mod FC Nordsjælland den 26. juli.

Senegaleseren har også optrådt for klubber som Lokomotiv Moskva, Hull City og Sunderland. 

Læs også:Andreas Granqvist raser mod modstander efter Helsingborg-nederlag

Læs også:Leder: I en kriseramt Superliga kommer salg før køb

Læs også:Flere Superliga-spillere er med for FC Midtjylland i Youth League