Mathias "Zanka" Jørgensen stiller igen op til interview med TV3 Sport. Det bekræfter FC Københavns kommunikationschef Jes Mortensen i BT's podcast Q&CO med Henrik Qvortrup som vært.
Balladen opstod i pausen af opgøret mellem FC København og Randers FC den 23. november. Her mente FCK-anføreren, at TV3 Sport-journalisten David Kroner stillede ham et dumt spørgsmål, og derfor krævede han en undskyldning.
Denne undskyldning havde han endnu ikke modtaget i søndags, da FC København var på besøg i Haderslev, og derfor nægtede Mathias "Zanka" Jørgensen at give interview til TV-stationen, der er én af Superligaens to rettighedshavere. TV3 Sport har hele tiden stået fast på, at der absolut intet var at undskylde.
Læs også:Zanka nægtede interview: Ikke før han siger undskyld
Nu har FCK-stjernen begravet stridsøksen.
- For vores vedkommende er det noget, vi har håndteret internt. Det er gået relativt stille og roligt, og vi er tilbage, hvor vi startede: at 'Zanka' laver interview fra den kommende weekend igen selvfølgelig, siger Jes Mortensen i Q&CO.
Om sagen, som nu betragtes som afsluttet, konstaterer FC Københavns kommunikationschef:
Læs også:TV-station: Hvad skal vi undskylde for, Zanka?
- Jeg ville hellere have været denne her sag foruden.
FC København møder AC Horsens på hjemmebane på søndag - kampen vises på Canal 9.
Læs også:VIDEO: Her går det galt i interviews mellem journalister og fodboldfolk
Læs også:Ståle Solbakken kalder FCK-beslutning ekstremt inkompetent
Læs også:Pokaltriumf til 100.000 kroner: Det overgår næsten min forstand