Video : Tipsbladet
Superliga

Truppen skal trimmes: AaB vil udleje et par spillere

Et par fra AaB's overskudslager er på vej ud på lejeaftaler.

Superliga-klubben AaB har de seneste par uger i transfervinduet handlet godt ind.

Iver Fossum er komet til fra tysk fodbold, og så har sportsdirektør Allan Gaarde også hentet Rasmus Thelander fra Vitesse. Thelander fik debut mandag aften, hvor AaB vandt med hele 5-0 ude over AC Horsens.

Begge spillere øger konkurrencen på AaB-holdet, der efterhånden ser stærkt ud, og det betyder også, at der er flere dygtige og talentfulde spillere, der sidder uden for.

Nogle af de spillere står ikke til at spille meget i efteråret for AaB, men de kan få muligheden for at få fast spilletid for en anden klub.

- Vi overvejer, hvad der giver mest mening. Vi er i dialog med at par af vores spillere om en udlejning, siger AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, til Nordjyske.

Avisen skriver videre, at en af de spillere, som står til at blive udlejet, er midtbanespiller Rasmus Thellufsen. Thellufsen, 22 år, har siddet ude med en skade den seneste måned, men konkurrencen er hård i AaB, og derfor står han ikke til en plads i startopstillingen, når han vender tilbage.

Derfor vil det formentlig være gavnligt med en lejeaftale.