Hele ni spillere har kontraktudløb i SønderjyskE efter denne sæson, og dermed er der en masse ting, der skal afklares i Haderslev i løbet af det næste halve år. Superliga-klubben havde allerede håbet, at situationen omkring Troels Kløve, der er en af de ni med udløb, var færdigbehandlet på nuværende tidspunkt.
Den 27-årige kantspiller er en vigtig mand for SønderjyskE, og derfor vil klubben gerne forlænge, men den tidligere Horsens-spiller tøver med at vie fremtiden til de tidligere vicemestre.
- Vi gav Kløve et rigtig godt tilbud inden jul, som han ikke ville acceptere på det tidspunkt. Han har meddelt os, at han ønsker at vente, siger sportschef i SønderjyskE, Hans Jørgen Haysen, til Der Nordschleswiger.
Sportschefen fortæller desuden til avisen, at man også er i dialog med forsvarsspilleren Kees Luijckx, men man er ikke helt så langt fremme i den proces som med Troels Kløve.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.