Troels Bech har i dag ganske stor succes som sportschef i Brøndby IF. Men før han tog en position på kontorgangene på den københavnske vestegn, havde han i flere år sin daglige gang på træningsbanen og trænerbænken som cheftræner for flere superligaklubber.
Bland andet FC Midtjylland, Esbjerg FB og Silkeborg IF har haft fornøjelsen af Troels Bech. Men det er OB, som den karismatiske fynbo har tilbragt mest tid hos. Han har været cheftræner i klubben hele tre gange, hvoraf to af gangene endte i fyring på grund af skuffende sportslige resultater. Også sidste gang, i 2014, som i øvrigt var det sidste job inden han blev sportschef.
OB har dog stadig en stor plads i hjertet hos Troels Bech, der er født og opvokset på Fyn, og som stadig rejser mellem hjemmet i Odense til jobbet i Brøndby. Og overfor OBstruktion.dk sætter han nu ord på hvad han ville gøre, hvis OB tilbød ham endnu en tørn som træner for den fynske fodboldstolthed. Og afslører, hvordan han håber slutstillingen ser ud i Alka Superligaen.
- Det virker godt nok som ren fantasi, må man sige, men fodbold er så uforudsigeligt, og jeg holder ved, at jeg er fynbo, og jeg har holdt med OB, så lang tid jeg kan huske. Hvis jeg kunne vælge, ville OB blive nummer to hver eneste sæson, efter Brøndby, lige nu. Hvis tilbuddet kom, ville jeg starte med at være sikker på, at de havde ringet rigtigt, og de ved, hvad de gør, og så ville jeg selvfølgelig overveje det en gang til. Med det er ikke et sandsynligt scenarie, jeg går, og overvejer. Uanset hvemder ville spørge mig, er jeg nødt til at overveje, om det er den rigtige timing,
Nogle ting er dog ifølge Troels Bech langt bedre i Brøndby IF end i OB. Der har i flere år været højlydt kritik af faciliteterne i Ådalen, hvor OB træner til dagligt. Og her er OB ifølge Troels Bech langt bagefter ikke bare Brøndby, men samtlige af de øvrige klubber i Alka Superligaen.
- Jeg kan godt forstå diskussionen. Det er charmerende, og det er fyns bedste beliggenhed på mange måder. For nogle af os har det også historik. Der hvor jeg er i Brøndby, der har vi 28 baner, og vi har 5 kunststofbaner, og vi er lige ved at anlægge en opvarmet hybridgræsbane til vinterbrug, som kommer til at være Danmarks største radiator. Når man sammenligner med det, så har OB simpelthen for dårlige kår. I forhold til faciliteterne er OB ikke bedre end et eneste Superligahold.
Lige nu går det dog relativt godt for OB, der på 7.-pladsen kun har ét point op til Horsens på den 6.-plads, der giver adgang til slutspillet. Troels Bechs nuværende klub gør det dog endnu bedre, da Brøndby i øjeblikket topper tabellen lidt over halvvejs gennem Alka Superligaens grundspil.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.