Der blev solgt spillere for et rekordbeløb i Superligaen i sommeren 2021.
Over en halv milliard kroner var der i alt i transfers for solgte spillere fra den bedste række, og nogle af de største navne som Kamaldeen Sulemana, Frank Onyeka og Jesper Lindstrøm gør allerede en god figur i deres nye klubber i Frankrig, England og Tyskland.
Men dermed er Superligaen ikke tømt for salgsemner.
Da der var transferdeadline i Superligaen 31. august, solgte Vejle Wahid Faghir for op mod 50 millioner kroner til VfB Stuttgart, og de penge giver Vejle gode muligheder, hvis man vil købe forstærkninger til januar.
Men dermed er det ikke slut med salgsemnerne i Vejle.
Her er en håndfuld spillere, der kunne komme i spil i de to 2022-transfervinduer hos de rødblusede.
Allan Sousa
Brasilien
24 år
Højre kant
Prisniveau: 2-5 millioner kroner
Hvorfor så billig, spørger I måske?
2021 har ikke været fantastisk for Allan Sousa, hvilket ikke ligefrem har presset prisen i vejret, og så har han kontraktudløb til sommer og er dermed ikke en spiller, VB kan få ret meget for på januarmarkedet.
Sousa er fortsat Vejles vigtigste, og groft sagt eneste, væsentlige offensivspiller, så man kan måske forhandle lidt penge ud af en købende klub i januar ved bare at sige nej til købstilbud, men inden da skal VB også afklare, om Sousa kan lokkes til alligevel at forlænge kontrakten.
Hvis VB har en reel overlevelseschance, når der er vinterpause, er det måske værd at holde på Sousa og så sluge en fri transfer til sommer.
Bedste salgsargument
Han er god og kommer til chancer, også selvom spillet i lange perioder har været elendigt i Vejle.
Denis Kolinger
Kroatien
27 år
Midtstopper
Prisniveau: 7-15 millioner kroner
Hvis Sousa lyder billig, lyder Kolinger til gengæld dyr.
Men der har allerede været bud efter ham på det prisniveau, vi her nævner, og forsvarsspillerens navn er så interessant, at man kan få gode penge for ham, selv hvis det ender med nedrykning.
Prisen vil naturligvis være bedst, hvis VB bliver i Superligaen, og Kolinger spiller et godt forår. Så kan en eller flere udenlandske klubber igen dukke op med tilbud over 10 millioner kroner, som Vejle allerede fik tilbage i sommeren 2021, et halvt år efter man havde hentet Kolinger i NK Lokomotiva i Kroatien.
Duellerne og hovedspillet er tydeligvis Kolingers styrke, og sammen med en god, styrende og boldspillende forsvarsmakker kan han sagtens spille i en meget større klub end VB.
Bedste salgsargument
Fysikken og de klubber, der tidligere har haft kig på ham, puster til værdien og interessen.
Arbnor Mucolli
Danmark
22 år
Kantspiller
Prisniveau: 2-8 millioner kroner
Han var god i 2020, og han har slet ikke evnet at sætte tonen i 2021, hvor det kun er blevet til gode glimt.
Mucolli vil helt tydeligt have godt af et stærkere hold og dygtigere holdkammerater, end han har haft i Vejle i år, men måske kan lykken stadig genfindes, hvis Vejle får stablet et seriøst overlevelsesforsøg på benene til foråret.
Bedste salgsargument
Evnerne i de små rum og øjeblikkes genialitet giver løfter om mere.
Lukas Engel
Danmark
23 år
Kantspiller/back
Prisniveau: 3-6 millioner kroner
Han var en god back for Fremad Amager i 1. division og har spillet et år i Vejle primært som kantspiller.
Spillet har tydeligvis ikke fungeret for Vejle, men det er trods alt mest koblet til de massive udskiftninger inde midt på banen, både fremme, på midtbanen og i defensiven, hvor snart sagt alle er nye i 2021, som Engel er.
Engel har set god ud i nogle kampe, og skulle Vejle ryge ned i 1. division til sommer, er den tidligere KB'er et fornuftigt bud på en spiller, der bliver solgt til en Superliga-klub.
Bedste salgsargument
Andre klubber end Vejle havde Engel i tankerne, da han skiftede til Vejle i februar 2021. En af dem kan være villig til at forsøge sig, hvis VB rykker ud.
Tobias Mølgaard
Danmark
25 år
Højre back
Prisniveau: 3-6 millioner kroner
Tobias Mølgaard har på den ene side været del af en katastrofal Vejle-defensiv, der raslede fra hinanden efter flere spillersalg og et skifte væk fra defensive Constantin Galca som cheftræner.
På den anden side var Mølgaard også god, da Vejle var det umiddelbart efter oprykningen til Superligaen, og hvor alle andre midtstoppere end Denis Kolinger stensikkert ikke har solgt sig selv godt, er Mølgaard solid nok til at spille i en anden klub.
Bedste salgsargument
Ligesom Lukas Engel kunne Mølgaard være et emne for andre klubber, hvis VB rykker ned, eller hvis man efter et godt forår får en ny, god højre back i kikkerten.
Bo Henriksens hustru jubler: Det er totalt genialt
Ny kontrakt til Nicolaj Thomsen
Budget: Har AGF råd til både transfers og stadion?
TransferLIVE: FCN forlænger med svensk stortalent
Glad AGF-anfører: Superpositivt transfervindue
Revser dansk forgænger
Superligaens mest ekstreme transfer-satsning
– Lad ham være i fred, og han bliver kun bedre
Afsløring: BIF kan tjene 75 millioner på Bischoff
Klar plan for AGF-stortalenter: Mere voksenfodbold
Brøndby-spiller fortsat på klubjagt
Målmaskiner mødes i Madrid-derby
Sender sjov stikpille til dansk træner
Afslører: Flere klubber var ude efter Pione Sisto
Får ekstra transfer-millioner efter USA-køb
Forlænger Patrick Mortensen i AGF? Her er status
Schmeichels råd til Eriksen: Skift til denne klub!
CV vil ikke sammenligne: AGF er et godt sted
Brøndby-profil havde flere tilbud
Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025
Lyndebut! Dorgu starter for United
Sammenligner dansk spids med verdensstjerne
Brøndby sejrer over skandinavisk tophold
Vildt! De kan presse AGF og Brøndby på transfers
Mareridtet fortsætter for dansk landsholdsbobler
Pione Sisto: ‘Forstår godt FCK har kigget på ham’
Dyster melding angående FCK-talent
Rejst hjem fra Brøndbys træningslejr
FCK tilføjer 17-årigt talent til Europa-trup
Surt show: Yussuf Poulsen skadet igen
Afsløring: Bertram Kvist skifter til Esbjerg
Op mod 5.000 til vild testkamp i Aarhus
De er vinterens syv dyreste salg i Superligaen
FCN fortsætter med vanvittige sejre i testkampe
Jagter ny dansk klub efter udlandsophold
FC Midtjylland dropper angriber i Europa
Nu taler Ruben Amorim om Chido Obi
FCK-direktør: ‘Så lagde jeg bare røret på’
Thomas Gravesen frygter for Eriksens karriere
Bodø/Glimt-boss raser mod AaB: Er du dum?
Kan blive verdens bedst betalte landstræner
Vil købe dansk landsholdsspiller – men…
Slagter Tottenham: Jeg har aldrig set lignende!
Brandvarm dansker på måljagt i storkamp i Paris
CV afviser profilsalg: Flere transfers er mulige
De har brug for en kæmpe transfersucces!
Stor begejstring for tilgang af Brøndby-spiller!
Afsløring: Wolfsburg har scoutet stort OB-talent
Føler for skadet talent: Tænker på min egen søn
Officielt: Henter dansk angriber i millionhandel
Dansk rekordhandel – Martin Albrechtsen ellevild
Ny Brøndby-stjerne afslører: Væltede i tilbud
Damsgaard fortsætter vild stime af kåringer
Lyngby Boldklub har gjort et scoop
Medie peger på utilfredshed i Feyenoord-truppen