Transfers og stadion: Se FCKs uafklarede problemer

Sejre på 2-1 over Lyngby og 2-0 over Breidablik.

Så er alt i den skønneste orden i FC København, ikke sandt?

Med et underskud af offensive profiler efter sommerens hidtidige handler, fortsat usikkerhed om Andreas Cornelius og FCK's store Europa-ambitioner om ikke bare at komme i gruppespillet men også gøre en forskel, er svaret indtil videre nej.

Der er masser af spørgsmål, FC København mangler at svare her i sommeren 2023, og enkelte, endnu større spørgsmål, der står og blinker lidt længere ude i fremtiden.

Tipsbladet har her set nærmere på de udfordringer og problemer, der skal styr på hos de danske mestre.

1. Hvordan løser FCK angriber-positionen?
Det er bestemt ikke fordi, de mangler dygtige angribere i FC København, angribere der burde kunne løfte opgaverne foran mål.

Jordan Larsson er blevet købt fri af Schalke 04, og svenskeren, der kan bruges inde foran mål eller fra kanten, var i en ikke så fjern fortid i Spartak Moskva så dygtig, at Premier League-klubber overvejede at købe ham med et Moskva-prisskilt over 100 millioner kroner.

Han viste prøver på evnerne i foråret, og planen er helt tydeligt, at han allerede nu i efteråret finder tilbage til sit bedste niveau og dermed igen bliver aktuel for Sveriges landshold.

Og så er der Andreas Cornelius.

Vi fik for nogle uger siden ørerne i maskinen på Tipsbladet, da vi skrev angriberen ind på en liste som den bedste i Superligaen.

Der var hverken tale om misbrug af euforiserende stoffer eller en mærkelig, bagvendt (i så tilfælde ikke særlig vellykket) vennetjeneste til Peter Christiansen og FCK-lederne, der for 11 måneder siden gjorde Cornelius til det dyreste køb nogensinde i Superliga-historien.

Om nærværende skribent er 100 procent enig i redaktionens vurdering skal være usagt, men tanken bag er til at følge, hvis vi ser frem mod 2023/24 og forudsætter, at ‘Corner’ ikke føjer til samlingen på muskelskader, som der i hans egen optælling har været syv af det seneste år.

I sidste weekend var Cornelius tilbage i startopstillingen mod Lyngby, hvor han spillede indtil dommerens tillægstid, hvor Rasmus Højlunds lillebror Emil kom ind i stedet.

Usikkerheden ved at gå ind i sæsonen med 'Corner' som den eneste erfarne, naturlige 9'er blev så udstillet tirsdag, hvor det kom frem, at han havde en 'meget spændt' lyske, og derfor ikke var med på flyet til udekampen mod islandske Breidablik.

Unge Orri Óskarsson er vendt tilbage fra Sønderjyske, Roony Bardghji skal til at have sit gennembrud, så på papiret er der egentlig masser af muligheder for mål.

Men det ændrer jo ikke på indtrykket af, at FC København vel næppe er færdig med at forstærke sig på positionen, og at man i hvert fald ikke bør være det.

Det er påfaldende, hvor svært FC København og flere af deres konkurrenter i forfølgerfeltet har ved at købe angribere i disse år, som lever op til prisskiltet – så er succesraten større med målscorere, man selv uddanner eller har fundet billigt og gjort bedre.

Men udefra set fritager det ikke FCK fra igen at måtte gøre forsøget, for man er ilde stedt, hvis skaderne igen driller Andreas Cornelius og en af de unge ikke supplerer de vel cirka 20 mål, svenskerne Claesson og Larsson sammen bør levere de næste 10 måneder.

Der skal ske noget på kantpositionerne og den offensive midtbane, hvilket vi kommer ind på lige straks, men det virker for risikabelt ikke også at få mindst én spiller til inde foran mål, nu hvor Karamoko og Babacar virker passé i FCK-kontekst.

Vi siger ikke, det bliver let, for er Andreas Cornelius kampklar, skal han spille. Men at bevægelige og fodboldintelligente men også noget spinkle Jordan Larsson kan komme til at dække pladsen det meste af året i tilfælde af nye Cornelius-skadesproblemer, det virker ikke som en oplagt løsning.

2. Achouri over Daramy – Men hvem er afløseren for Haraldsson?
Hákon Haraldsson kostede millioner af kroner på Island som teenager, hvis vi tager videresalgsklausulen med, men det tager ikke noget fra succeshistorien.

Mohamed Daramy var hentet hjem for at give power og gennembrudskraft til et vaklende FCK, og sammen fik de to unge mænd katapulteret, eller i hvert fald skubbet, FCK i retningen af et drønvigtigt mesterskab.

Nu er de væk, og det er indlysende, at FCK skal finde en måde at erstatte deres offensive produktion.

43 kampe, 5 mål og 5 assists stod Haraldsson for i 2022/23, mens den hed 41 kampe, 9 mål og 7 assists for Daramy.

Det er en ligning, der kan løses på flere forskellig måder, og hvor svaret på den ene halvdel faldt mandag formiddag i denne uge.

Man kan tage en kombination af Diogo Goncalves, Jordan Larsson, Roony Bardghji og Ísak Bergmann Jóhannesson, og få dem til at fungere i den foretrukne 4-3-3-formation.

Det forsøgte FC København i de to kampe i forgangne uge mod Lyngby (Goncalves og Larsson på siderne af Cornelius) og Breidablik, og det ville da være ideelt, hvis FC København får de tunge investeringer i islændingen Jóhannesson og svenskeren Bardghji igen i form af to strålende gennembrudssæsoner.

Men tør man binde sæsonen an på, at det sker?

Svaret er nej.

Mandag formiddag i denne uge, få timer før Viborgs åbningskamp, kunne FC København præsentere fransk-tunesiske Elias Achouri som stort indkøb til netop den venstre kant, der er ledig efter Mohamed Daramy.

Det mest ønskelige for FC København og klubbens ambitioner havde nok været at købe Daramy fri. Som vi redegjorde for i slutningen af foråret, var det ikke ren dårskab at tro, det kunne lykkes for FCK.

Daramy er den tidligere ledelses køb, og den ny direktør Sven Mislintat er mildest talt ved at sætte sit eget aftryk og at gøre op med fortiden – således lod han veteranen Dusan Tadic ophæve kontrakten tidligere i denne måned.

Men den danske landsholdsspiller havde også signaleret, at en retur til FC København og Superligaen ikke var førsteprioritet, og så faldt FCK's valg på Elias Achouri, der tydeligt havde meddelt VFF-ledelsen, at han gerne ville videre fra Viborg.

Achouri er højrefodet og har før VFF spillet meget på højre kant, så vi skal ikke udelukke muligheden for, at der stadig er plads til Daramy, men sandsynligheden er faldet markant.

Det skal blive særdeles interessant at se Achouri og FCK-trænerne oversætte det gode spil i Viborg og den ekstra plads, man trods alt får af modstanderne i Viborg sammenlignet med FC København, til de langt større forventninger og niveauet i hovedstaden, såvel som kravene i de europæiske kampe.

Og så er der stadig spørgsmålet om hullet efter Hákon Haraldsson.

Haraldsson spillede i en håndfuld forskellige roller i seneste sæson, så det er meget svært præcist at sige, om han skal erstattes af en kantspiller, en offensiv midtbanespiller som forgængeren Pep Biel eller en alsidig forward, som også var en af islændingens vigtigste roller i sidste sæson.

Men effekten, den skal man have kopieret.

Haraldsson røg meget dyrt til Lille og fik vel mere ros for gennembruddet, end Daramy gjorde som hjemvendt profil.

Man kunne tænke tanken, at FC København henter en ung, meget lovende men måske også lidt upoleret spiller, nu man har hentet den ældre Achouri, der som 24-årig ikke er ung i transfer-sammenhæng og ikke naturligt vil kunne skydes afsted for 80-100 millioner kroner, med mindre han spiller langt bedre, end Haraldsson nåede at gøre i FCK-trøjen.

Med Achouri ombord har FCK sådan set nok spillere til pladserne og også nok erfarne spillere.

Måske er det med Haraldsson-pengene i hånden, Peter Christiansen henter den ekstremt lovende, helt unge spiller fra udlandet – med Achouri og de ovenstående spillere i truppen til kantpladserne og den offensive midtbane har man på papiret plads til manøvren, som naturligvis kræver, at man har det helt rette emne i kikkerten og kan forhandle ham fri på fornuftige vilkår.

Vil man virkelig stile højt, er det også i denne manøvre, man finder en spiller, der ud over at spille fra kanten og den offensive midtbane også formår at være en driftsikker gardering for Andreas Cornelius.

Torsdag aften, efter deadline på den oprindelige artikel i Tipsbladets trykte udgave, hentede FC København den norske veteran Mohamed Elyounoussi, en dygtig kombinationsspiller, der kan spille på såvel kanten som på midtbanepositioner.

Dermed ser drømmen om Daramy ud til at være død i denne omgang, mens der nok skal en spiller ud fra de offensive midtbanepositioner, hvis FCK skal gå efter ovennævnte unge stjerne.

3. Lykkes oprydningen i truppen?

Der er for mange spillere i FC Københavns trup, der ikke kan gøre sig gældende.

Reservemålmand Kalle Johnsson, som vel var det mindste problem og burde være på radaren i andre Superliga-klubber, er stoppet ved kontraktudløb, det samme er Zeca og Marko Stamenic, folk man egentlig godt kunne bruge.

Men dem, FC København egentlig helst ville sige farvel til, er der stadig.

Paul Mukairu og Mamoudou Karamoko, vellidte men uden den store effekt sportsligt, har frihed til at lede efter klubber. Khouma Babacar, Luther Singh og Akinkunmi Amoo vil man også meget gerne af med.

Det er spillere til en indkøbspris over 50 millioner kroner og adskillige millioner i lønninger, der ikke gavner noget, og selvom det er uundgåeligt med enkelte forbiere, fylder det for meget i FCK nu.

Glem at tjene penge og fylde kassen – kan man bare spare nogle af pengene, vil det være en sejr, især med Babacar og Singh, der ikke lader til at være ret megen interesse for længere.

Det er ikke fordi, Peter Christiansen ikke har forsøgt tidligere.

Babacar har haft tilbud før og får det tilsyneladende igen i disse dage, men angriberen har indtil videre valgt at blive i København, hvor han har kontrakt 23 måneder endnu. Amoo har prøvetrænet på Cypern, Mukairu og Karamoko har været genstand for interesse uden, at der er sket noget endnu, og Luther Singh har fripas til at finde en anden klub, efter heller ikke lejemålet med portugisiske Chaves i sidste sæson var videre vellykket.

Selvfølgelig fylder indkøbene i FC København, men forsøget på at rydde ud i truppen har også noget at sige for, hvor langt man kan strække sig efter nye folk.

Det er ikke let med spillere, der forståeligt nok er glade for deres gode kontrakter i København.

Og der er også noget regnskabsteknik i oprydningen, hvor det kan være mere attraktivt for FCK at udleje end at forære spillere væk, fordi man så skal nedskrive hele prisen af den oprindelige transfer, der dermed kommer til at fylde millioner i FCK's spillerbudget her og nu.

4. Er FCK fortsat relevant i Europa?

På kort sigt handler det om at vippe Brian Priskes danskerklub Sparta Prag af brættet i tredje kvalifikationsrunde, hvilket er en rigeligt stor udfordring i sig selv.

Breidablik har man reelt passeret med 2-0-sejren på Island, og dermed er gruppespillet i hus. Men kaliberen og FC Københavns evne til at gøre sig gældende er noget helt andet, end hvad vi kan måle ud fra en ikke specielt sindsoprivende eller frygtindgydende sejr over de islandske mestre.

I efteråret 2022 fik FC København tre point via uafgjorte på hjemmebane og scorede en enkelt gang i Champions Leagues gruppespil. Det er svært at hævde, FCK skal hente meget mere, når modstanderne hedder Manchester City, Sevilla og Borussia Dortmund, men når Europa nu er en så central del af klubbens selvforståelse og egne fremtidsplaner, skal man jo finde en måde at gøre sig gældende. Og står den på Europa League i stedet for Champions League, bliver kravene helt anderledes store med en bedre seedning og markant mere jævnbyrdige modstandere, hvis lodtrækningen er lidt heldig.

Her og nu handler det om jordbundne emner som at ramme de rigtige spillere på transfermarkedet og at få det helt rette forløb i efteråret med den rette taktik, få skader og formstærke spillere.

Men på de strategiske linjer er det værd at overveje, om ikke FC København er nødt til at satse på endnu dyrere spillere og større talenter, hvis man skal følge med i især Champions League.

FC København har haft forbiere, nok også for mange, på indkøbssiden de to seneste år, men det ændrer ikke på, hvor barsk konkurrencen i Europa er.

De andre gruppe-firere i Champions League sidste efterår hed Maccabi Tel Aviv, Rangers FC, Celtic, Viktoria Plzen, Dinamo Zagreb, Olympique Marseille og så Atlético Madrid, der i denne sammenhæng er helt uden for nummer og de fleste sæsoner bør mindst i en ottendedelsfinale.

Tror I, at de klubber i sidste sæson eller i år klarer sig med lutter egenudviklede spillere og spillerindkøb i Silkeborg IF-størrelse?

FC København har ikke haft en vildt heldig hånd de seneste par år med de dyreste spillerkøb, men det skal altså ikke afholde 'PC' fra at forsøge sig igen, og nok endnu dyrere end nogensinde før, hvis FC København og ejerne af klubben mener det med Europa alvorligt her på tærsklen til en storstilet udvidelse af turneringerne om et år og vild konkurrence i hele Europa om at kvalificere sig.

Og så stiller Europa også samtidig nogle vitale spørgsmål og krav til FCK's præstationer hjemme i Superligaen og til de rammer, FCK opererer i.

5. FCK skal finde vejen til Superliga-dominans

FC København vandt DM-guld i 2022 og 2023, men måden man vandt var ikke nogen magtdemonstration.

I foråret 2022 bed FC Midtjylland sig fast i tabellen indtil næstsidste spillerunde, og mere stabile FCM-resultater i de kolde måneder kunne have kostet FC København mesterskabet.

I efteråret 2022 røg Jess Thorup så ud som cheftræner, og FCK var langt fra førstepladsen undervejs i sæsonen.

Så sent som i anden uge i maj med fire spillerunder tilbage var purunge FC Nordsjælland på førstepladsen, og selvom begge mesterskaber måske føles indlysende og oplagte nu, blev de langt fra vundet i sikker stil.

Selvfølgelig vil rivalerne af og til presse FC København og også snuppe mesterskaber, men usikkerhed indtil sidste spillerunde er altså ikke, hvad FC København stiler efter med det største spillerbudget i klubbens og Superligaens historie.

Hvordan FC København løser spørgsmålet om Superliga-dominans ved vi ikke, men løses skal det altså. FC Midtjylland og FC Nordsjælland opruster markant og vil gå langt for at skabe usikkerhed om FCK's dominans, så det er man nødt til at finde svaret på. Et sted at starte kunne være at undgå de dårlige perioder, der har martret hver FCK-sæson i efterhånden lang tid, og som mest har handlet om pludselig at få enormt svært ved at score på og komme til store chancer.

Det er ikke bare forfængelighed og sportslig ambition, der her er på spil for FC København: Mener klubben og dens ejere det med Europa alvorligt, som vi behandlede i forrige punkt, så skal man meget gerne vinde Superligaen næsten hver eneste sæson, så man får den bedste billet til Europa-kvalifikationen. Det vil ikke være sundt for konkurrenterne i Superligaen og måske heller ikke for ligaen selv, men det kan FC København groft sagt ikke tage sig af i denne sammenhæng.

6. Hvad er klubbens fremtid på de helt store linjer?

Det seneste år har folk i FC København haft travlt med at nedtone muligheden for, at klubben bliver helt eller delvist solgt til udenlandske investorer.

Chancefordelingen er da også gledet mere i retning af, at den nuværende konstellation med to Lalandia-interesserede hovedaktionærer og så den meget fodboldinteresserede Lars Seier Christensen til at engagere sig i FC København fortsætter et stykke tid endnu.

Men det ændrer ikke på de grundlæggende spørgsmål og problemer, der skal afklares inden for en overskuelig tidshorisont, og som åbenlyst vil bringe spørgsmålet om et helt eller delvist salg af FC København på bane igen:

1: Stadion er slidt
Parken er gammel. Ejerne og ledelsen forsøgte at finde en investor, der ville være med til enten en ombygning eller til at bygge et helt nyt stadion, og den jagt blev indstillet igen tidligere i år. Det kunne sagtens dukke op som mulighed igen, og for en klub som FC København, der vil spille med i Europa-gruppespil og vinde mesterskaber, er et omfattende stadionprojekt på vej fra kategorien 'nice-to-have' til 'need-to-have'. Et tidssvarende stadion er ikke en vild luksus men derimod nødvendigt for at tjene penge her og nu og på sigt, og for at klubben også bevarer sin markedsværdi. Det kan godt være, familien Glazer kan lade Old Trafford forfalde og stadig sælge Manchester United til et vildt milliardbeløb, men den slags laden stå til er der næppe andre, der kan tillade sig, og slet ikke FCK.

2: Træningsanlægget halter
Man skal have et nyt træningsanlæg. Konkurrenterne FC Nordsjælland er ved at bygge nye faciliteter i Hillerød, FC Midtjylland flyttede ind i et topmoderne anlæg for en måned siden, og ligesom med stadion skal det ikke afskrives som forkælelse, at den sportslige afdeling gerne vil have nye rammer.

FC København vil tiltrække og uddanne topspillere, både børn og teenagere såvel som voksne landsholdsspillere fra større fodboldlande end Danmark, og selvom 10'eren naturligvis har fået flere løft i de seneste år, er der ikke baner nok eller rammer, der matcher dem, konkurrenterne i Danmark for slet ikke at tale om udlandet har eller er ved at bygge.

Det koster naturligvis ikke lige så meget som et nyt stadion, men vi taler altså heller ikke et nyt klubhus og et par ekstra fodboldbaner til nogle få millioner kroner – for at få et tidssvarende anlæg med tilstrækkelig plads, skal der skydes et trecifret millionbeløb afsted, og der skal både være planer for beliggenhed og hvad man konkret vil have bygget i klubben allerede.

Hovedstaden og det at spille for Danmarks rigeste og ofte stærkeste klub er selvfølgelig stærke kort i sig selv, men det er altså ikke snusfornuft og en jordbunden tilgang til tingene bare at pine så mange år ud af anlægget på Frederiksberg som muligt – det er nærmere dumstædigt.

3: Sporene fra købeklubber som Ajax skræmmer
Ajax er et forbillede for hele verden og noget, alle i Superligaen kan lære af, ikke sandt?

Forkert.

Den hollandske traditionsklub er i en monumental krise, og tredjepladsen i sidste sæson er bare et symptom på problemerne.

Ajax forsøgte at købe sig til at følge med i Champions League og var da også snublende nær finalen i 2019, hvis det ikke havde været for Tottenhams enmandshær Lucas Moura.

Hollænderne forsøgte at kopiere succesen med egenudviklede supertalenter og udenlandske stjerner igen, men nu står man tilbage med et efter Ajax-standarder middelmådigt hold med alt for få lovende spillere på vej og et ordentligt hul i økonomien.

Tyske Sven Mislintat er hyret ind som sportsdirektør, og det er 'my way or the highway', som Dusan Tadic oplevede for et par uger siden, hvor han blev fritstillet fra sin kontrakt i klubben.

Når det går godt med dyre indkøb, der vinder mesterskaber, klarer sig flot i Europa og bliver solgt videre for svimlende beløb, er alt godt. Men så snart, dårlige resultater og fejlkøb rammer, er risikoen for store nedture markant.

FC København reddede sig de to seneste sæsoner, ikke mindst takket være dygtige ungdomsårgange og helt unge spillere købt ind til klubben.

Men når fodboldklubben nu er skilt ud fra resten af Parken-konglomeratet, vil nedture som i Solbakkens sidste tid og Thorups første svære sæson være ekstra svære at håndtere.

Lige nu koster FC København reelt det samme som en mindre Premier League-klub, når vi husker på, at tv-pengene i Danmark er mikroskopiske sammenlignet med i England.

Det er den yderst flotte placering på UEFA-ranglisten (nummer 44 ved udgangen af 2022/23), mesterskabs-sandsynligheden og den attraktive placering i den attraktive hovedstad København, der koster, men det nytter ikke noget at tro, det automatisk varer ved, hvis status quo bevares.

Vi får nok ikke svarene foreløbigt, og tingene kan sagtens fortsætte uændret i de næste par år.

Men selv om økonomien i verden stadig er usikker, og det kan gøre det lettere at forfølge billigere klubber end FC København, skal der ikke mere end én milliardær eller investorgruppe til, der vil betale Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensens pris for FCK-aktierne, før virkeligheden kan se ganske anderledes ud i Parken.