Transferplanen: Randers stiller sig tilfreds med smal trup
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Transferplanen: Randers stiller sig tilfreds med smal trup

Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på Randers FC.

Randers FC har skåret ned på budgettet til denne sæson, og det afspejler sig i holdets aktivitet på transfermarkedet.

Truppen er smal, men sportsdirektøren siger, at der ikke kommer flere indkøb – selv om behovet er der.

Vi sætter fokus på alle 12 Superliga-holds transferbehov – denne gang er der fokus på Randers FC.

Sommerens tilgange:
Tosin Kehinde (CD Feirense)

LÆS ALLE udgivede transferplaner sommeren 2020 her

Sommerens afgange:
Johnny Thomsen (kontraktudløb)
Tobias Damsgaard (Vendsyssel FF)
Benjamin Stokke (Vålerenga)
Kasper Høgh (Valur, lejeaftale)

Kommende kontraktudløb:
Ingen.

Her kan der sælges:
Der er ikke mange oplagte salgsemner i Randers, men et bud kunne være Emil Riis. Han er U21-landsholdsspiller og fik lidt gang i målscoringen i foråret med fem kasser.

Alternativt kunne det være Marvin Egho, der dog ikke satte Superligaen i brand med sine syv mål i sidste sæson. Til gengæld stod han for otte oplæg.

Læs også:Randers bekræfter sommerens første signing: Han har x-faktor

Her kan der købes:
Der er kun 20 spillere i Randers-truppen, og alle kæder er forholdsvis tyndt besat, så det kunne såmænd være en mand til både forsvaret, midtbanen og offensiven.

Der er eksempelvis kun to backer, Jesper Lauridsen og Björn Kopplin, mens holdet også godt kunne bruge mand med samme kreative format som Saba Lobjanidze, der forlod klubben i vinter. Indtil videre har Mathias Greve og Tosin Kehinde ikke løftet den arv.

I angrebet er de tre spillere til to pladser.

Citatet:
Sportsdirektør Søren Pedersen til Randers Amts Avis:
- Vi har den trup, som vi gerne vil have, så hvis vi ikke sælger nogle, kommer der ikke mere ind. Vi er opmærksomme på, at vores trup ikke er lige så bred som i sidste sæson, men det er konsekvensen af et mindre budget.

Nøglepersoner:
Thomas Thomasberg, cheftræner
Søren Pedersen, sportsdirektør
Henrik Jørgensen, administrende direktør
Per Hastrup, bestyrelsesformand

Læs også:Randers-chef: Kunne godt bruge en offensiv kraft mere

Læs også:Randers FC om muligt salg af angriber: Kunne være spændende

Læs også:Randers udlejer ung angriber: Har brug for fast spilletid