SILKEBORG IF
Silkeborg IF toner transfermarkedet ud
I slutningen af efterårssæsonen meldte Silkeborg IF ud, at holdet sagde farvel til cheftræner Jesper Sørensen og byttede om i organisationen, så den hidtidige sportschef Peder Knudsen skulle være talentchef og den hidtidige ungdomsansvarlige Jesper Stücker blev sportschef.
Silkeborg IF meldte ud, at det nu er talentarbejdet, det hele drejer sig om, men det er groft sagt ingen nyhed, for sådan har SIF ageret siden nedrykningen i foråret 2013. Marvin Pourie var et kæmpehit som transfer, men ellers har SIF ikke ramt meget på markedet de seneste år, og derfor giver det mening, at Silkeborg IF nu nærmest dropper et transfermarked, man alligevel ikke var helhjertet engageret i at spille på.
De to vigtigste handler
Ade Runsewe hentet i HB Køge for 1.500.000 kr.
27 Superliga-kampe, 0 mål
Marvin Pourie hentet i Schalke II på fri transfer
55 ligakampe, 23 mål
Bedste handel
Marvin Pourie, hentet på fri transfer i Schalke 04 i sommeren 2011
Dårligste handel
Steven Morrisey, hentet i VPS på fri transfer i januar 2013
Karakter: 2 af 6
Marvin Pourie var god og gav en masse penge i kassen, men ellers har SIF ikke fået meget ud af transfermarkedet de seneste år.
Strategi: Køb dansk tørrede ud – nu vil de dyrke det
Hentet siden juni 2011: 12 spillere (minus 13/14 i 1. division)
Karakter-gennemsnit på handlerne: 2,42
Budget: 1 af 6 (brug en mønt som symbol i stedet for bolde)
Transfers siden 2011: 1,5 millioner kroner
FC VESTSJÆLLAND
FCV er fornuftig for få penge
Ove Pedersen stoppede i FC Vestsjælland, fordi Kurt Andersen undersøger mulighederne for at overlevere klubben til en ny ejer, og det forklarer måske meget godt FC Vestsjællands transferstrategi. FC Vestsjælland og Ove Pedersen sagde ved oprykningen, at den kom lidt for tidligt i forhold til det beskedne budget, og Slagelse-klubben har ikke ruttet med pengene. Det er blevet til kontrakter til en håndfuld relativt vellønnede og erfarne Superliga-spillere, der gør det fornuftigt, men der mangler home runs og målscorere, der kan vinde kampe egenhændigt for FC Vestsjælland, og det kan ses i tabellen i denne vinterpause.
De to vigtigste handler
Michael Lumb hentet i VfL Bochum på fri transfer
29 ligakampe, 0 mål
Peter Nymann hentet i Djurgården på fri transfer
30 ligakampe, 0 mål
Bedste handel
Peter Nymann hentet på fri transfer i Djurgården i januar 2014
Dårligste handel
Anders Randrup hentet på fri transfer i AC Horsens i sommeren 2014
Karakter: 3 af 6
En jævn blanding af solide kontrakter til erfarne Superliga-spillere og nogle lidt spøjse skæverter, som ikke kostede ret meget.
Strategi: Brug Onkel Kurts penge på løn
Hentet siden juni 2013: 18 spillere (minus 13/14 i 1. division)
Karakter-gennemsnit på handlerne: 2,72
Budget: 1 af 6 (brug en mønt som symbol i stedet for bolde)
Transfers siden 2013: 0
HOBRO IK
Eventyret er understøttet af stærke transfers
Hobro IK blev dømt ude ved oprykningen, og det var helt igennem rationelt, for den lille jyske klub havde haft et lunkent forår i 1. division og kunne prise sig lykkelig for et stort forspring fra første halvsæson. Men en håndfuld kløgtige transfers har gjort en stor forskel. Mads Hvilsom blev sikret på en fast kontrakt, og det store kup var Quincy Antipas, som Brøndby hellere ville sælge til Hobro end de mange andre interesserede Superliga-klubber. Hobro bruger playersponsorater til at finansiere de nye spillere, og det skal blive interessant at se, om der kommer en profil eller to til i januar.
De to vigtigste handler
Quincy Antipas hentet i Brøndby IF for 1.500.000 kr.
17 Superliga-kampe, 3 mål
Mads Hvilsom hentet i FC Midtjylland for 200.000 kr.
17 Superliga-kampe, 9 mål
Bedste handel
Mads Hvilsom købt i FC Midtjylland i sommeren 2014 for 200.000 kroner
Dårligste handel
Rasmus Hansen hentet på fri transfer i Randers FC i sommeren 2014
Karakter: 4 af 6
Hobro har ingen penge sammenlignet med de fuldtidsprofessionelle klubber, men en modig satsning på markedet sidste sommer med køb af en håndfuld profiler på formodet efterbevilling fra private investorer gav pote i form af en konkurrencedygtig trup.
Strategi: Underdogs efterlyses
Hentet siden juni 2014: 8 spillere
Karakter-gennemsnit på handlerne: 3,13
Budget: 0,5 af 6
Transfers siden 2014: 2,4