Transferkrig: Hvem er bedst og værst fra 2011-14?
Foto: Frank Chmura/Polfoto
Superliga

Transferkrig: Hvem er bedst og værst fra 2011-14?

Få her den store transferanalyse på Superliga-klubbernes indkøb fra de seneste tre og et halvt år. Jyderne deler klø ud til sjællænderne.

RANDERS FC


Randers lærte af de vilde år
Nævn et stort Randers FC-indkøb siden nedrykningen i 2011. Der er ikke mange, der lige ligger på tungen, vel?

Randers FC's transferpolitik har ændret sig markant i de seneste år. Hellere hente en spiller for lidt end tre for meget, som klubben gjorde flere gange mellem 2008 og 2011, hvor man både reddede sig på et spektakulært transfervindue i januar 2010 (læs historien på side 10 og 11 i dette blad) og skabte så megen søgang, at holdet rykkede ned i sommeren 2011.

Der er ikke de store armbevægelser i Randers' transfers. De største var med kontrakten til Charlie Davies, en tidligere amerikansk landsholdsangriber, der ikke genfandt sin form i Superligaen, men som Randers heller ikke tabte så meget på, da MLS stod klar med en kontrakt til den tidligere helt. Flere af de spillere, der er hentet ind de seneste to og et halvt år tegner til at kunne sælges videre i løbet af de næste 12-24 måneder, stille er blevet godt i Randers' transferpolitik, og det klæder klubben.

De fem vigtigste handler

Kalle Johnsson hentet i NEC Nijmegen for 700.000 kr.
16 ligakampe 0 mål

Mikael Ishak hentet i Parma på fri transfer
13 ligakampe, 5 mål

Kasper Fisker hentet i Hobro på fri transfer
32 ligakampe, 3 mål

Charlie Davies hentet i Sochaux på fri transfer
23 ligakampe, 0 mål

Viktor Lundberg hentet i AIK Stockholm for 1.000.000 kr.
46 ligakampe, 9 mål

Bedste handel
Kalle Johnsson, hentet for 700.000 kroner i NEC Nijmegen i sommeren 2014

Dårligste handel
Charlie Davies, hentet på fri transfer i Sochaux i sommeren 2012

Karakter: 4 af 6
Randers FC er gået væk fra at hente spillere i bundter, og det har pyntet på det samlede indkøbsbillede, hvor der er fundet flere dygtige spillere til billige penge, mens det økonomiske tab på forbierne er til at overse.

SpillerHentet fraPrisKarakter
2014/2015
Karl-Johan JohnssonNEC0,75
Mikael IshakParma04
Ögmundur KristinssonFram Reykjavík03
Jeppe TverskovLyngby BK03
2013/2014
Kasper FiskerHobro IK05
Mads AgesenAC Horsens04
Viktor LundbergAIK Stockholm14
Mikkel AndersenReading02
Martin SvenssonSilkeborg IF02
Djiby FallGreuther Fürth0,42
2012/2013
Jonas BorringFC Midtjylland03
Adama TambouraFC Metz03
Elfar Freyr HelgasonStabæk03
Pierre BoyaA. Lustenau02
Charlie DaviesFC Sochaux01
Lorenzo DavidsBournemouth01
Samlet pris                2,1 
Samlet karakter             2,94

Randers FC
Sportsdirektør: Peter Christiansen (siden oktober 2013, inden da chefscout)
Cheftræner: Michael Hemmingsen (juni 2011 til juni 2012), Colin Todd (siden juni 2012)
Øvrige nøglepersoner: Jacob Nielsen (administrerende direktør til juni 2014), Svend Lynge Jørgensen (bestyrelsesformand)
Resultater siden 2011: 2 (1. div)-3-7
Strategi: Transferfri slidere slår medfødt talent
Hentet siden juni 2012: 16 spillere
Karakter-gennemsnit på handlerne: 2,94
Budget: 3 af 6 
Transfers siden 2011: 2,5 millioner kroner