FC KØBENHAVN
Transfergigianten gik kold
FC København blev en af dansk fodboldhistories stærkeste supermagter efter årtusindskiftet ved at handle dyrt og overvejende klogt ind under Flemming Østergaard, Niels-Christian Holmstrøm, Carsten V. Jensen og Ståle Solbakken. Københavnerne har bare langt større midler til at betale transfers end noget andet dansk hold set over perioden, hvor Brøndby og OB enkelte gange har været fremme at snuse på forbrugslisten men slet ikke når sammen volumen som Østerbro-holdet.
Men noget gik tydeligvis skævt undervejs. FC København fik ikke erstattet Ståle Solbakken ordentligt i 2011, Carsten V. Jensen var uheldig med et par indkøb, og den mangeårige sportsdirektør havde på kort tid mistet sin kredit i FCK-ledelsen, der sidste år hentede Ståle Solbakken tilbage som manager, en tydelig degradering af CV, der blev fyret i april i år, da mesterskabet var tabt.
Tilbage står, at københavnerne flere år i træk ikke har fået det ud af deres dyre indkøb, som de tidligere fik. Mussis er en indlysende katastrofe, Diouf det samme, og Superligaens dyreste spiller nogensinde, Andreas Cornelius, har stadig en del at lære.
Københavnernes bedste handler har faktisk været relativt billige skandinaver, og det ligner ikke FC København at ramme så skævt, som klubben nu har gjort de seneste tre år.
Strategien vil fortsat være at hente dyre, erfarne spillere, og flere af Solbakkens handler i sommeren 2014 kan udvikle sig til pletskud, omend det i perioder var svært at se det store vækstpotentiale i efterårets offensive præstationer, der ikke var lige så gode som pointhøsten.
De fem vigtigste handler
Andreas Cornelius hentet i Cardiff for 27.000.000 kr.
28 ligakampe, 10 mål
Pape Pate Diouf hentet i Molde 18.000.000 kr.
19 ligakampe, 4 mål
Franco Mussis hente i Gimnasia for 13.500.000 kr.
1 ligakamp, 0 mål
Ragnar Sigurdsson hentet i IFK Gøteborg for 6.000.000 kr.
69 ligakampe, 4 mål
Nicolai Jørgensen hentet i Leverkusen for 5.000.000 kr.
58 ligakampe, 23 mål
Bedste handel
Nicolai Jørgensen, først lejet og siden købt i Bayer Leverkusen i 2012 og 2013 for 5 millioner kroner.
Dårligste handel
Franco Mussis, købt i Gimnasia La Plata i sommeren 2014 for 13,5 millioner kroner
Karakter: 2 af 6
Der har været fine aftaler til Lars Jacobsen og Nicolai Jørgensen, men der har også været alt for mange spillere, der ikke har spillet på det niveau, som der prislap og deres tiltænkte rolle i FC København dikterede.
2014/2015 | |||
Spiller | Hentet fra | Pris | Karakter |
Stephan Andersen | Real Betis | 0 | 4 |
Zanka | PSV Eindhoven | 4,5 | 4 |
Bashkim Kadrii | OB | 9 | 3 |
Daniel Amartey | Djurgardens IF | 14 | 3 |
Tom Høgli | FC Brügge | 0 | 3 |
Lasse Lindbjerg | Frem | 0 | 3 |
Mikael Antonsson | FC Bologna | 0 | 3 |
Alexander Kacaniklic | FC Fulham | 2,5 | 2 |
Per Nilsson | 1.FC Nürnberg | 0 | 2 |
Christian Poulsen | Ajax | 0 | 2 |
Steve de Ridder | FC Utrecht | 7,5 | 1 |
Franco Mussis | Gimnasia | 13,5 | 0 |
2013/2014 | |||
Andreas Cornelius | Cardiff City | 27 | 2 |
Olof Mellberg | FC Villarreal | 0 | 2 |
Daniel Braaten | FC Toulouse | 0 | 2 |
Georg Margreitter | Wolverhampton | 0 | 2 |
Fanendo Adi | AS Trencin | 11,2 | 1 |
Marvin Pourié | Silkeborg IF | 10 | 1 |
2012/2013 | |||
Nicolai Jørgensen | Bay. Leverkusen | 5 | 5 |
Igor Vetokele | Cercle Brügge | 7,5 | 4 |
Rúrik Gíslason | OB | 6 | 3 |
Daniel Jensen | Klubløs | 0 | 3 |
Michael Jakobsen | UD Almería | 7,5 | 1 |
2011/2012 | |||
Ragnar Sigurdsson | IFK Gøteborg | 6 | 5 |
Lars Jacobsen | West Ham | 0 | 5 |
Youssef Toutouh | Hvidovre IF | 0 | 4 |
Mostafa Abdellaoue | Vålerenga | 9 | 2 |
Kris Stadsgaard | FC Málaga | 0 | 2 |
Cristian Gamboa | Fredrikstad | 3 | 2 |
Christian Grindheim | SC Heerenveen | 5,5 | 1 |
Pape Paté Diouf | Molde FK | 18 | 1 |
Johnny Thomsen | SønderjyskE | 0 | 1 |
Samlet pris | 165-170 | ||
Samlet karakter | 2,47 |
FC København
Sportsdirektører: Carsten V. Jensen (til april 2014), Ståle Solbakken (manager)
Cheftræner: Ståle Solbakken
Øvrige nøglepersoner: Johan Lange
Agentkontakter: Diverse
Resultater siden 2011: 2-1-2
Strategi: Alle æg i Ståles kurv
Hentet siden juni 2011: 32 spillere
Karakter-gennemsnit på handlerne: 2,47
Budget: 6 af 6 (brug en mønt som symbol i stedet for bolde)
Transfers siden 2011: 165 millioner kroner