AaB vandt søndag aften med 2-1 over Brøndby på hjemmebane, hvor indskiftede Tom van Weert scorede sejrsmålet efter 85 minutter af kampen. For ham var det meget vigtigt, at klubben rejste sig efter nederlaget i den seneste runde mod Vejle.
Det fortæller den omtalte hollænder i et interview med TV3+.
- Det betyder meget. Efter den dårlige kamp mod Vejle, så skulle vi reparere og blive klar igen så hurtigt som muligt. Brøndby hjemme er altid en lidt speciel kamp, og vi havde også nogle gode resultater mod dem i sidste sæson, så vi vidste, at hvis vi gjorde tingene bedre i dag, så kunne vi få en sejr, lyder det fra van Weert.
Læs også:LIVE: Sådan gik det da AaB slog Brøndby
Endvidere var det første kamp efter Jacob Friis sagde jobbet som cheftræner op i Aalborg-klubben grundet sygdom i familien. Derfor ville nordjyderne gerne give lidt ekstra for deres tidligere træner.
- Det har været en svær beslutning for Friis, som er bedst for ham og familien. Det respekterer vi allesammen, og vi håber alle, at det bliver godt igen med hans datter og familie, så det var lidt for Friis, at vi tog sejren i dag, fortæller Tom van Weert.
Han peger desuden på, at det også har været afgørende for ham selv, at han kunne vise sig frem i dag efter indskiftningen.
Læs også:Startopstillinger: BIF og AaB skifter begge to
Næste opgave for AaB er mod Randers.
Læs også:Optakt: AaB - Brøndby IF
Læs også:Brøndby-profil før AaB-kamp: De er notorisk gode på hjemmebane
Læs også:Hedlund taget til nåde - to profiler skadet