Med en 2-0-sejr i Haderslev søndag aften, har FC København lagt sig i spidsen af Superligaen med 10 point efter de første fire kampe.
Men det har alligevel ikke været nogen særligt imponerende sæsonstart for hovedstadsklubben rent spillemæssigt.
I hvert fald ikke hvis du spørger Tipsbladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, der selv var til stede på Sydbank Park, da FCK besejrede Sønderjyske.
– Neestrup mente jo, at det var en fremragende indsats, og man kunne have scoret 6-7 mål. Ja, det kunne man da godt, men man kunne også have spillet 1-1.
– Jeg så noget opspil og noget teknisk niveau, der var dårligt. En målmand, der var på skovtur. Forsvarsspillere, der kludrede i det. Afleveringer ud over sidelinjen, og hvad ved jeg. Vi kan da finde masser af ting. Så hvis man synes, at det var en gnidningsfri kamp, så er jeg bare uenig.
– De skal være mere skarpe og dygtigere på bolden. FC København er bedst, når de har kuglen. Det er Jacob Neestrups ansvar at sørge for, at de ikke stiller sig ned på egen banehalvdel. Det gjorde de både i starten og i slutningen af kampen, og det var der, det brændte på, fortæller han.
Tøfting vedkender, at de mangedobbelte mestre vandt kampen fortjent, men han savnede, at Jacob Neestrups mandskab var mere dominerende.
– De vandt fuldt fortjent til 2-0, men det betyder jo ikke, at vi allesammen skal falde på halen over, hvor godt de spiller.
– Der var perioder i kampen, hvor jeg ikke kunne se den helt store forskel på Nordens dyreste trup og så Sønderjyske, der har det mindste budget i Superligaen. Jeg forventer, at man gennem 90 minutter kan se en kæmpe forskel, siger fodboldeksperten.
Så har man ikke forstand på fodbold
Og selvom mange FCK-fans nok vil glæde sig ved, at 'Løverne' blandt andet allerede er tre point foran ærkerivalerne fra Brøndby, så har de blågule fra Vestegnen faktisk spillet bedre fodbold, mener 'Tøffe'.
– Den, der kan stille sig op og sige, at FC København har spillet bedre end Brøndby, har ikke forstand på fodbold. Brøndby har spillet bedre end FC København, men de har ikke fået samme udbytte. Sådan var det til dels også i sidste sæson. Og det holder jeg fast i.
– Brøndbys spil fungerer bare bedre. Der er mere flow. Det, der selvfølgelig mangler, er, at de skal vinde deres kampe. Men kigger jeg på det spillemæssige, synes jeg stadigvæk, at Brøndby er bedst – også bedre end FC Midtjylland.
Vanen tro har der været noget nær radiotavshed fra Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen her de første uger i transfervinduet. Men med europæiske kampe på programmet og skader til store profiler, skal Brøndby-bossen til at finde checkhæftet frem, mener Tøfting.
– Deres helt store problem lige nu, er at de har så mange skader. Og så kan jeg sige igen, at jeg synes, at ‘CV’ skal få fingeren ud af bagdelen og så komme i gang. Op og bank på døren hos GFH, og så sig: Nu er det nu! Jeg synes godt truppen kunne være en 3-4 mand stærkere.
Uenig med Jacob Neestrup
Modsat Brøndby har svingdøren hos konkurrenterne i FC Midtjylland stået på vid gab, hvor man har hentet flere forstærkninger til truppen. Den mest opsigtsvækkende handel er købet af Christian Sørensen fra rivalerne FC København, der har affødt en del kritik af københavnernes sportslige ledelse.
Stig Tøfting kaldt blandt andet handlen for 'amatøragtig' i Viaplays optakt til FCK's kamp i weekenden, og det faldt ikke i god jord hos Jacob Neestrup, der mente, at kommentaren var en smule "i overkanten".
Det tager 'Tøffe' dog ikke så tungt.
– Han må gerne være uenig og utilfreds, men det er fordi, vi ser forskelligt på tingene. Neestrup ser ikke Christian Sørensen som en dygtig nok spiller. Det må jo bero på det. Fordi han anser det ikke som noget problem at sælge ham til en af deres direkte konkurrenter. Vi kan blive enige om at være uenige.
– Jeg har jo hele tiden slået på, at Christian Sørensen var FC Københavns bedste venstreback. Det synes Jacob Neestrup åbenbart ikke, ellers havde de jo ikke solgt ham, siger han.
Selvsamme Neestrup gav også udtryk for, at han mente kritikken af salget var en anelse 'naivt', da FC Midtjylland nok skulle have fået fingrene i en anden venstreback, hvis det ikke blev Christian Sørensen.
Den køber Tøfting dog ikke.
– Det ændrer ikke på, at man giver en rigtig dygtig spiller til en direkte konkurrent. Det ændrer ikke på noget, hvis de havde hentet en anden venstre back. Det er jeg da fløjtende ligeglad med. De kan da hente 10 venstreback, hvis de ville det, afslutter fodboldkommentatoren.
Rundens top:
Det kan vel kun være AGF. Der er ikke så meget at komme efter, når man tager til Brøndby og vinder.
Rundens flop:
Den får FC Nordsjælland. Det må ikke flugte helt med deres ambitioner, at de ikke kan besejre Lyngby på hjemmebane. Det er sjældent de ender hernede, men sådan må det være denne gang.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt

Så presset er din Superliga-klub

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby
Kære FC København: Hvad venter I på?

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske!

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti