210315

Tøffe er vild med ham: Drømmekøb, Brøndby!

Stig Tøfting mener, at søndagens derby var fremragende reklame for dansk fodbold, og han har stor ros til overs for ny Brøndby-stjerne.



Der var dømt topkamp i Brøndby søndag eftermiddag, hvor Brøndby IF tog imod ærkerivalerne fra FC København. Forud for kampen var de blå-gule nummer to i Superligaen, kun overgået af netop søndagens modstander.

Og kampen leverede i høj grad den kvalitet og spænding, man kunne håbe på. Derbyet bød på fem mål og drama til det sidste, da to sene scoringer af Roony Bardghji sikrede FC København en 2-3-sejr.

Tipsbladets kommentator, Stig Tøfting, har dagen derpå også kun lovord til overs for kampen.

– Jeg synes, det levede op til alle forventninger. Jeg synes, at det var en fantastisk kamp. Det var en god reklame for dansk fodbold. Atmosfæren og stemningen var også fantastisk, nu når begge holds fans er tilbage tribunerne, efter at der har været nogle derbyer uden udebanefans. Det giver noget klart ekstra. Det er sgu virkelig fedt, siger “Tøffe”.

– Det var en kamp med to ansigter, for Brøndby spiller jo fremragende. Jeg tror ikke, jeg kan huske at have set Brøndby spille en så god halvleg som første halvleg. Kampen kunne de have lukket med 2-0 eller 3-0, hvis ikke det var for Kamil Grabara, der har et par kongeredninger.

Det var dog ikke kun Grabara, der var vigtig for FC København. Indskifterne Roony Bardghji og Viktor Claesson leverede storslåede indhop – førstnævnte scorede som nævnt to gange, mens sidstnævnte arbejdede knaldhårdt i begge retninger.

Netop bredden og det, FC København har at skyde med fra bænken, var udslagsgivende for københavnerderbyet. 

– Ja, jeg synes jo, at Brøndbys bænk er blevet stærkere. De har hentet spillere ind, så dem, der startede før, er kommet på bænken, og så er der nye startere. Det har gjort Brøndby bedre, men der er stadig et stykke op til FC København, når vi kan nævne Viktor Claesson, Roony Bardghji og Orri Oskarsson som indskiftere, vurderer Tipsbladets kommentator.

Brøndby-indkøb "stinker af kvalitet"
Selvom resultatet selvsagt er en bitter pille at sluge for Brøndby IF, er der flere positive ting, Jesper Sørensen og kompagni kan tage med fra kampen, men der er også visse ting, der skal strammes op. 

– Når de får det lidt på afstand, kan de jo også selv se de kvaliteter, de havde i første halvleg, og det kan de tage med, siger "Tøffe" og tilføjer:

– Men de skal også lære af de fejl, de begik, for man kan roligt sige, at der blev begået fejl af Henrik Heggheim ved 1-1-målet og fra Kevin Tshiembe ved målet til 2-2. Og man kan vel også argumentere for, at Daniel Wass kunne have markeret lidt tættere på det sidste mål. For de fleste mål kan man jo analysere sig frem til, at de jo kunne være undgået.

De blå-gule skal dog ikke hænge for meget med næbet. Holdet har præsteret stabilt og godt på det seneste, hvor man før søndagens kamp havde vundet fem i streg med en imponerende målscore på 11-1.

– Der er nogle ting, der er faldet på plads. Som jeg også skrev i min klumme i Tipsbladet i fredags, falder mange ting på plads, da Jacob Rasmussen kommer ind i forsvaret. Om det er hans skyld, kan jeg ikke svare på.

– Jeg nævnte også Sean Klaiber, selvom jeg kun har set ham én gang ovre i Aarhus. På tv skulle Per Frimann og jeg sætte et kombineret drømmehold af Brøndby- og FC København-spillere, og der har jeg Klaiber på, velvidende at jeg kun har set ham spille én gang. Jeg synes bare, at jeg så så meget kvalitet fra ham mod AGF, at jeg vil kalde det et drømmekøb af Brøndby. Det beviste han også i går mod FCK, lyder det fra Stig Tøfting.

Hvad er det, han gør så godt, synes du?

– Han er bare stabil. Han er god på bolden, nærkampsstærk, hurtig og forudseende. Det stinker af kvalitet!

FCK som guldfavorit
Trods de solide nyindkøb og en aktuel placering som nummer tre i Superligaen, blot fire point efter førerholdet FC København, er der imidlertid ikke den store tro på Brøndby IF som guldkandidater hos Tipsbladets kommentator.

– Faktum er, at man har tabt til FC Nordsjælland og FC København, og det er vel de to, der ligger og slås om mesterskabet. Jeg har ikke Brøndby i nogen form for favoritrolle til at tage mesterskabet overhovedet, men de viser da, at de kan spille med, og de har haft en god stime. I første omgang gælder det om at komme i top seks, for hvis man ikke gør det, har man ingen chance for at vinde mesterskabet. Og der bliver kamp om det.

Og Tøffes mesterskabsfavorit? Ja, det er altså dem, der tog tre point i Brøndby søndag.

– At begynde at snakke om mesterskabet nu, det er tidligt, men jeg har FC københavn som favoritter. Jeg synes, de ser stærkere ud end FC Nordsjælland, som også spiller to turneringer. Og med deres indskiftninger mod Brøndby viser de jo, at de bare er så stærkt besat, slutter Stig Tøfting.

Rundens top
– Silkeborg skal vi rose. Seks sejre og en uafgjort i deres seneste syv kampe. Og så skal 21-årige Alexander Lind også roses. Syv kampe i træk med scoringer, og så er han Superliga-topscorer med ni kasser. Det er sgu meget godt gået!

Rundens flop
– Selvom Viborg FF også kun har fået ét point i fire kampe, har jeg sgu svært ved at få øjnene væk fra OB – især når de taber i sidste øjeblik. Det er en nedtur af de helt store at være så tæt på et tiltrængt point, for så at få en våd klub i ansigtet med FC Midtjyllands scoring til sidst.





Pione Sisto: ‘Forstår godt FCK har kigget på ham’



EKSKLUSIVT

Dansk rekordhandel – Martin Albrechtsen ellevild


TransferLIVE: FCN forlænger med svensk stortalent

Forlænger Patrick Mortensen i AGF? Her er status



CV vil ikke sammenligne: AGF er et godt sted

Brøndby-profil havde flere tilbud

Lyndebut! Dorgu starter for United

Sammenligner dansk spids med verdensstjerne

Brøndby sejrer over skandinavisk tophold



EKSKLUSIVT

Afsløring: BIF kan tjene 75 millioner på Bischoff


Mareridtet fortsætter for dansk landsholdsbobler

Dyster melding angående FCK-talent

Rejst hjem fra Brøndbys træningslejr

FCK tilføjer 17-årigt talent til Europa-trup



STORT INTERVIEW

Afslører: Flere klubber var ude efter Pione Sisto


Surt show: Yussuf Poulsen skadet igen

Afsløring: Bertram Kvist skifter til Esbjerg

Op mod 5.000 til vild testkamp i Aarhus

FCN fortsætter med vanvittige sejre i testkampe

Jagter ny dansk klub efter udlandsophold


TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025


FC Midtjylland dropper angriber i Europa

Bo Henriksens hustru jubler: Det er totalt genialt

Nu taler Ruben Amorim om Chido Obi

FCK-direktør: ‘Så lagde jeg bare røret på’



Thomas Gravesen frygter for Eriksens karriere

Bodø/Glimt-boss raser mod AaB: Er du dum?

Kan blive verdens bedst betalte landstræner

Vil købe dansk landsholdsspiller – men…

Slagter Tottenham: Jeg har aldrig set lignende!

Brandvarm dansker på måljagt i storkamp i Paris

CV afviser profilsalg: Flere transfers er mulige

De har brug for en kæmpe transfersucces!


TIPSBLADET SPECIAL

De er vinterens syv dyreste salg i Superligaen


Stor begejstring for tilgang af Brøndby-spiller!

Afsløring: Wolfsburg har scoutet stort OB-talent

Føler for skadet talent: Tænker på min egen søn

Officielt: Henter dansk angriber i millionhandel

Ny Brøndby-stjerne afslører: Væltede i tilbud

Damsgaard fortsætter vild stime af kåringer

Lyngby Boldklub har gjort et scoop

Medie peger på utilfredshed i Feyenoord-truppen

Viaplay i fremdrift: ‘Vi havde tabt sutten’

I svime over Oscar Højlund: Den næste leder

Real Madrid-legende stopper karrieren

Der er potentiale til noget rigtig stort

Links og Beijmos tur? CV varsler forlængelser

Philip Billing jubler: Han er en vinder

Preben Elkjær får nyt job hos Viaplay

Forventer snarlig Daniel Wass-afgørelse

Sådan gør din klub i vinterpausen

Stor interesse: ‘Jeg modtog mange telefonopkald’

Flere United-problemer: Stjerne korsbåndsskadet

Viaplay: Derfor lancerer vi nye sportspakker

Viaplay med ny Superliga-pakke: Her er prisen

Stor undren: Har de glemt at købe en ny back?