Tobias Salquist køber sig ud af kontrakt i Norge: Vil hjem til Danmark
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Tobias Salquist køber sig ud af kontrakt i Norge: Vil hjem til Danmark

Den tidligere Silkeborg IF-stopper vil hjem til Danmark.

Den tidligere Superliga-stopper Tobias Salquist er færdig i Lillestrøm SK.

Det har længe ligget i kortene, at danskeren skulle væk fra den norske klub, og det er nu blevet en realitet. Han har fået sin aftale med Lillestrøm ophævet, oplyser klubben på sin hjemmeside. 

Tobias Salquist betaler ifølge klubben selv en sum til den norske klub for at komme ud af kontrakten.

- Jeg gør det, fordi jeg vil give noget tilbage til klubben. Jeg har haft en fantastisk tid i Lillestrøm og vil savne både klubben og fansen. Men for mig er det bedst at flytte hjem til Danmark nu. Jeg ønsker klubben alt godt i fremtiden, siger Salquist til klubbens hjemmeside.

På sin hjemmeside oplyser klubben, at Salquist ønsker at vende hjem til Jylland med sin gravide kæreste, og de skriver, at han regner med at være klar for en dansk klub inden længe.

Det kan muligvis blive Esbjerg fB. I hvert fald trænede den 25-årige forsvarsspiller med i den vestjyske klub i sidste uge. Over for tipsbladet.dk åbnede han også for et skifte til Superliga-nedrykkerne i sidste uge.

Læs også:Kamil Wilczek jubler over FCK-scoring: Håber på mange flere

- Hvis Esbjerg gerne vil have mig, skal jeg nok få løst det, sagde han i et interview, hvor han også talte om tiden i Norge.  

Tobias Salquist har en fortid i Silkeborg IF, hvor han nåede 53 kampe, og har spillet de seneste to år i Lillestrøm. 

Læs også:Dommerchef: VAR vil fungere bedre i Danmark end England

Læs også:OB-stopper nedtoner oprør: Fuld tiltro til den fysiske stab

Læs også:Vendsyssel FF henter tidligere Superliga-keeper