Tjørring tjener på Sisto-transfer: Skal da ud til et møde med FCM
Foto: Getty Images
Superliga

Tjørring tjener på Sisto-transfer: Skal da ud til et møde med FCM

Danmarksserie-klubben står til at tjene en del af transfersummen, som FC Midtjylland har betalt for Pione Sisto.

Det er ikke kun Celta Vigo, der tjener på at sælge Pione Sisto til FC Midtjylland. Også i Danmarksserie-klubben Tjørring IF tjener man på kantspillerens skifte, og klubben skal have et møde med de midtjyske mestre i den nærmeste fremtid.

Det siger formand for fodboldafdelingen i Tjørring IF, Kai Nørholm, i et interview med Herning Folkeblad.

Læs også:Kamil Wilczek jubler over FCK-scoring: Håber på mange flere

Pione Sisto spillede nemlig i Tjørring IF, før han som 15-årig kom til FC Midtjylland i 2010, og alle klubber, som en spiller har repræsentere i alderen 12 til 23 år, får en procentdel af transfersummen. Derfor falder der altså også lidt af til Sistos barndomsklub - præcis, som da han i 2016 skiftede fra FC Midtjylland til Celta Vigo.

- Jeg kender ikke detaljerne i handlen, men på et tidspunkt, når der lige er faldet lidt ro på, skal vi da ud til et møde med FCM og have regnet et beløb ud, siger Kai Nørholm fra Tjørring IF til Herning Folkeblad.

Læs også:Dommerchef: VAR vil fungere bedre i Danmark end England

Fodbold-formanden fortæller endvidere, at pengene er øremærket til ungdomsafdelingen, da det jo var der, at Pione Sisto udviklede sig.

Den 25-årige kantspiller er vendt hjem til FC Midtjylland efter fire år i Celta Vigo, og han er blevet udstyret med en fireårig aftale. I Celta Vigo nåede han at spille 135 kampe med 18 mål til følge. 

Læs også:Ekspert i tvivl om Sisto: Er hans hoved det rigtige sted?

Læs også:Stort Pione Sisto-interview: Mit hjerte valgte pludselig FC Midtjylland

Læs også:Sistos FCK-exit overraskede Steinlein: Vågnede af middagslur til 25 sms'er