Tipsbladet i Parken
FC København – AGF 4-3 (2-2)
1-0 Diogo Goncalves på straffespark (9.)
2-0 Diogo Goncalves (18.)
2-1 Patrick Mortensen (29.)
2-2 Mikael Anderson (39.)
2-3 Kevin Yakob (53.)
3-3 Jordan Larsson (76.)
4-3 Kevin Diks (87.)
Kampens bedste:
FC København:
Han afgjorde pokalfinalen i torsdags, og søndag viste Diogo Goncalves igen, hvorfor FCK valgte at smide et større millionbeløb efter ham i januar. Han er nemlig bare en afgørende spiller. Han tilkæmpede sig selv det straffespark, som han sikkert omsatte, og ti minutter senere var han på pletten igen med en knastør afslutning. Det kan være svært at finde Goncalves' store spidskompetencer i det åbne spil, men i øjeblikket hugger han bare bolden i kassen, og det er jo den bedste egenskab, man kan have. Hvilket tidspunkt at sparke gang i FCK-karrieren på. Ham her er en titelspiller.
AGF:
Patrick Mortensen kunne nemt have taget titlen med sit fremragende hovedstødsmål, som bragte AGF tilbage i kampen og sit suveræne spil med ryggen til målet. Felix Beijmo var ligeledes altafgørende i AGF's comeback med sine to oplæg i første halvleg.
Ingen kommer dog i nærheden af Mikael Anderson denne dag. Den energiske midtbanespiller var overalt på banen, og han leverede sin måske bedste præstation i AGF-trøjen, da holdet havde allermest brug for ham. Målet var iskoldt sat ind – inden da havde han endda haft et drøn på overliggeren. Anderson viste vilje og vej hele vejen igennem, og da AGF var allerbedst i anden halvleg, var det med ham som den helt store hovedperson.
Kampens værste.
AGF er – fortjent – blevet rost i denne sæson for forsvarsspillet, men i dag var niveauet nærmere serie 4 dagen efter en tørstig aften på den lokale beværtning. Først sejlede Frederik Tingager og Yann Bisseck rundt i eget felt, hvilket endte med, at Bisseck stemplede Diogo Goncalves, som kort efter sparkede FCK i front fra straffesparkspletten. Meget ukarakteristisk fra AGF og særligt Bisseck, som vel nok har været Superligaens bedste forsvarsspiller i denne sæson.
Ti minutter senere var den gal igen, da Gift Links fuldstændig mistimede Denis Vavros diagonalaflevering. Resultatet? Motorvej til Elias Jelert og få sekunder senere en fordobling af FCK's føring. Jovist, AGF fik senere rettet op på den defensive skude, men det var også lige på et hængende hår, inden man var stødt på grund. På FCK's tredje mål vil Tobias Mølgaard ærgre sig gevaldigt over at blive spillet indenom, og Uwe Rösler kan heller ikke være tilfreds med opdækningen på Diks' sejrsmål, hvor han helt fri kunne heade bolden ind bag Jesper Hansen.
Kampens detalje:
… Og nu kan du trække vejret! Fodboldelskere kan muligvis have glemt det efter at have været vidne til sæsonens bedste kamp i Superligaen. 90 minutter plus det løse med intensitet, vildskab, nerve, mål, chancer, skiftende føringer og to hold, som begge jagtede sejren. Den her kamp havde absolut det hele og mere til, og hvis nogle af klubbens fans tager sig en sygedag fra arbejdet i morgen, så forstår man hvorfor.
Kampen i dag var den bedste reklame for dansk fodbold, og hvis man nogensinde skal forklare sin farmor, hvorfor det er, at man elsker dansk fodbold, så skal man bare tvinge hende til at se denne kamp. Udover dramaet på banen, så var lydkulissen på stadion enestående med et larmende hjemmepublikum og et fyldt udebaneafsnit med AGF-fans, som pludselig drømte om den helt store triumf. Nå ja, og så gør et sent sejrsmål aldrig noget dårligt for stemningen…
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Guardiola er stolt trods én sejr i ti kampe
FC Midtjylland ramt: ‘Det var uheldigt’
Her er Danmarks næste toptrænere
Nu går Thomas Frank viralt
Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!
Lars Knudsen stopper på landsholdet
Chok i Man Utd – på vej til rival?
Gigantisk flertal – Silkeborg IF er solgt
Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’
Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’
Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig
Afkræver Manchester United en forklaring
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Jonas Wind storhyldes: Magtdemonstration!
Afsløring: Kevin Mensah er færdig i Brøndby
Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen
Danskerklub tæt på krise: Alarmklokkerne ringer
Kent Nielsen har sendt sms: Du ringer lige i aften
Tidligere FCK-stjerne meldes færdig i sin klub
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Ny kontrakt til Patrick Mortensen? Her er AGF-chefs svar
Wow! Vinder guld – han bliver solgt til en storklub
Stig Tøfting hakker til: Sådan ender Superligaen
Gustav Isaksen: Hans stil passer mig perfekt
Daniel Agger forlænger på landsholdet
Gustav Isaksen hyldes efter helterolle
Ekspert om City: De har ikke en chance
– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United!
Midtuge-systemet: Fokus på Champions League
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Tidligere Superliga-spiller bliver fodbolddirektør
Vil væk: ‘Jeg har niveau til Superligaen’
Ellevild med Kasper Schmeichel: Verdensklasse!
Manchester United i nye problemer: Det er en hån
Tyveri? Ja sgu’ da! Fansene ved selvfølgelig bedst
Dato for Superligaens transfervindue er på trapperne
– Det har været kaos i Brøndby siden CV-fyring
– Det er som en lille dreng, der har fået tæsk
– Fortsæt med at spille fremad, fremad, fremad!
Rasende: ‘Det er under al kritik’
Hylder Links: – En af mine gode venner
Chelsea-back gled to gange og smed støvler i skralderen
Efter scoring: Nu vil han spille fra start
Helt vildt: Jonas Wind straffer Bo Henriksen og co.
Bødestraf i Superligaen vækker opsigt i udlandet
Puha: Det var tamt og rådvildt, Brøndby!
Tøftings opråb: Hent ham, FCK!
Frier til Youssef Toutouh – ‘vi vil gerne have ham’
Har han lyst til et eventyr, så er det nu!