Tipsbladets chefredaktør om SønderjyskE-salg: En vaccine mod nedrykning
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Tipsbladets chefredaktør om SønderjyskE-salg: En vaccine mod nedrykning

SønderjyskE er blevet solgt til den amerikanske Platek-familie, og Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, analyserer her på, hvad det har af betydning.

Det kom ud af det blå, men SønderjyskE er endnu en dansk fodboldklub, der er havnet på udenlandske hænder.

SønderjyskE Fodbold og SønderjyskE Ejendomme er blevet overtaget af Platek-familien, anført af Robert Platek, men hvad får det af betydning for fodboldklubben?

Læs også:Ekspert: FC Nordsjælland-komet kan koste langt over 100 millioner

Det svarer Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, på i videoen øverst i denne artikel.

Han fortæller blandt andet, hvordan salget af fodbolddelen reelt handler om at give klubben fra Haderslev en bedre mulighed for at blande sig i toppen af dansk fodbold.

Læs også:Lionel Messi i Herning: Så sandsynlig er nedrykning for Superliga-klubberne

- I SønderjyskE's tilfælde ligner det en handel, der skal være med til at vaccinere dem mod den her nedrykningsfare. SønderjyskE var i en strategisk skidt position, hvor man var så lille, at man ikke kunne sige sig fri af nedrykningskampe, men også så tilpas stor, at der selvfølgelig kun kan være et mål, nemlig at spille i Superligaen og endda begynde at kigge op. Så for SønderjyskE giver det fin mening, siger Troels Bager Thøgersen blandt andet i videoen.

Men hvorfor ser vi nu så mange udenlandske ejere i dansk fodbold? Og hvorfor er det, at det ikke nødvendigvis er en dans på roser for udenlandske klubejere i Danmark?

Hør Troels Bager Thøgersen fortælle om den nye "bølge" af klubinvesteringer, hvor nye ejere ofte køber på grund af transfermarkedet eller klubsamarbejder. Hør også chefredaktøren fortælle om Robert Plateks forbindelse til engelsk fodbold.

*I videoen siger Troels Bager Thøgersen, at Robert Platek er en del af Sunderland, men det er ikke korrekt. Han har derimod lånt penge til den nuværende ejer. Vi beklager fejlen.

Læs også:FCM-trup til Champions League: Superliga-topscoreren siet fra igen

Læs også:Frank Onyeka kan debutere for Nigeria: Har fulgt ham længe

Læs også:Nye ejere giver flere penge til SønderjyskE's sportschef