Transfervurderingen er fra Tipsbladet fredag og kommer også de følgende tre fredage. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren - se mere her.
---
Hvordan klarede de 12 klubber sig i sommerens transfervindue? Ja, det har Tipsbladet sat sig for at undersøge. I dag og i de kommende tre fredage vil Tipsbladet fokusere på de 12 Superliga-klubbers handler i det foregående transfervindue.
FC MIDTJYLLAND
4 af 6 stjerner
FCM's tre markante aftaler sidste sommer var købene af Pione Sisto og Luca Pfeiffer, og den fri transfer af Daniel Høegh.
Sisto var med til at spille FC Midtjylland i Champions League, og selvom han ikke er oppe på niveauet fra sine bedste perioder i Celta Vigo og det første ophold i FC Midtjylland, er Sisto en profil i Superligaen med anden- eller tredjesidste fod på en lang række FCM-chancer.
Læs også:Transferdommen: Brøndby, FCK og AGF prøver at stjæle FCM's guld
Man kan sagtens forvente endnu bedre spil af Sisto i 2021, så han ligner den forstærkning, der fik FCM til at give ham den måske højeste lønning i klubbens historie.
Luca Pfeiffer blev hentet for at udvikle sig og ikke mindst vænne sig til det langt højere tempo i Superligaen. Det har i hvert fald taget sin tid, og tyskeren har endnu ikke vist tegn på at blive en stærk Superliga-spiller.
Endelig har Daniel Høegh gjort det udmærket de gange, han har været kaldt i aktion. Han udfylder fint sin rotationsrolle.
OB
3 af 6 stjerner
Ayo Okosun var det store køb, Emmanuel Sabbi fik den store kontrakt på fri transfer, og så hentede man også Sveinn Gudjohnsson.
Man kan sagtens se idéen med kontrakterne til Okosun og Sabbi.
Læs også:Christian Eriksen på klubjagt: Her er Morten Olsens råd
Okosun er en af de største hovedstødstrusler i Superligaen, ligesom han var det for AC Horsens og i FC Midtjylland, og når han får mere tid i klubben (han blev først købt på transferdeadline 5. oktober), bliver han en forstærkning. Emmanuel Sabbi er på sine gode dage en håndfuld for de fleste Superliga-hold, men OB mangler stadig at få ham helt op på niveau i en længere periode. Unge Gudjohnsson var ikke hentet som starter og har spillet en begrænset rolle som indskifter.
AC HORSENS
2 af 6 stjerner
Østjyderne hentede en lang række spillere til det hold, Jonas Dal skulle skabe. Jacob Buus, Thor Lange og Lirim Qamili kom til fra divisionsklubber, Ágúst Hlysson blev fundet på Island, og ved transferdeadline hentede man den gamle helt Kjartan Finnbogason.
Der var tale om nogle af de dygtigste divisionsspillere, andre klubber også havde kig på, og hvem ved, om historien om Horsens havde været en helt anden med en bedre sæsonstart. Men sådan gik det ikke, og nu ligner tilførslerne en ufrivillig forberedelse på en kommende 1. divisions-tilværelse.
Køb Tipsbladet fredag og læs om Morten Olsen og hans syn på Christian Eriksen samt det danske landshold. I avisen får du også et stort interview med den tidligere AaB-profil Oliver Abildgaard, der nu spiller for Rubin Kazan, du kan læse om danske stjerner, der røg på bænken i deres klubber, og så går vi tæt på Steven Gerrard og Rangers FC, der cruiser mod det skotske mesterskab. Som altid købes Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.