Video : Tipsbladet
Superliga

Tim Sparv afslører: Tæt på klub i Sydeuropa

Den finske midtbanekriger er på vej sydpå.

Tidligere på sommeren takkede Tim Sparv af i FC Midtjylland efter seks år i den danske klub, og nu har den 33-årige finne fremtiden så godt som på plads.

Det afslører Tim Sparv selv over for finske Hufvudstadsbladet.

Læs også:Ronnie Schwartz tilbage i FCM-truppen til generalprøve

Han vil ikke sætte navn på sin kommende arbejdsgiver, men afslører, at han efter opholdet i Danmark rykker sydpå. Der er nemlig tale om en sydeuropæisk klub, lyder det.

- Det er syd for Danmark. Det er varmt dér, og måske endda for varmt for en finne. Jeg kan ikke sige mere, før det forhåbentlig bliver officielt i næste uge, siger Tim Sparv til Hufvudstadsbladet.

Læs også:Polsk klub har sikret sig købsoption på lejet Søren Reese

Da den finske midtbanekriger forlod FC Midtjylland, forventede han ellers selv, at han ville fortsætte i svensk fodbold.

- Selv i starten af denne måned var jeg 99 procent sikker på, at det ville være Sverige, men af flere årsager blev det ikke sådan, siger han.

Foruden FC Midtjylland har Tim Sparv optrådt for Halmstad i Sverige, VPS i Finland, FC Groningen i Holland og Greuter Fürth i Tyskland. Flest kampe er det blevet til i Midtjylland, hvor han nåede 172 kampe med fem mål til følge. 

Læs også:Udlejet på ny: FC Midtjylland sender Søren Reese til Polen

Læs også:Endnu en: FCM sender den fjerde spiller på leje i Fredericia

Læs også:FC Midtjylland sender midtstopper på leje i Fredericia