AaB kunne mandag præsentere en angriber med et efternavn, der vækker gode minder i det nordjyske.
Tim Prica er nemlig ny spiller i AaB, hvor hans far, Rade Prica, også slog sine folder fra 2005 til 2006. Men selvom faren har en fortid som stor profil i den nordjyske Superliga-klub, har han ikke haft noget at skulle sagt i forbindelse med sønnens klubvalg.
Det understreger Tim Prica i et stort interview med svenske Fotbollskanalen.
Læs også:AaB-chef om Prica: Et af nordens største angrebstalenter
- Det har været dejligt at tale med min far. Han har været her, så han har været i stand til at give mig indsigt i, hvordan det er at være her, selvom meget har ændret sig. Det har været dejligt at kunne tale med ham, men han har absolut ikke haft nogen indflydelse på min beslutning, siger Tim Prica til Fotbollskanalen og tilføjer, at han ikke føler et øget pres på grund af sit efternavn:
- Nej. Som fodboldspiller skal man være i stand til at håndtere pres hele tiden. Jeg ved det. Jeg har spillet i Malmö, hvor der er mest pres i hele Sverige. Siden da har der været et lidt ekstra pres, fordi jeg er hans søn, men jeg må bare lære at tackle det. Det handler om at være professionel.
Det var altså ikke farens tid i Aalborg, der blev udslagsgivende for Tim Prica, men i stedet var det blandt andet udsigten til spilletid i Superliga.
Læs også:Kun 25 år: Vendsyssel-angriber stopper karrieren efter skadesproblemer
- Jeg føler, at det er der, hvor jeg har den største chance for at få en masse spilletid, og jeg fik et godt indtryk af byen og holdet. Det er, hvad jeg faldt for, siger den 18-årige svensker.
I Malmö FF nåede Tim Prica at spille blot syv kampe.
Læs også:Vendsyssel FF tester Adnan Mohammad og tre andre
Læs også:AaB-chef om ny Prica: Transferbeløbet er ikke højt
Læs også:AaB overrasker igen: Henter spiller fra de serbiske mestre på lang aftale