Video : Tipsbladet
Superliga

Tilfreds Højer: Vi har fin kontrol på kampen

Casper Højer mener ikke, det var ufortjent, at AGF vandt over OB.

Allerede fire minutter inde i opgøret tordnede Albert Grønbæk første scoring i nettet, og ikke mange minutter senere havde både Issam Jebali og Bror Blume også scoret.

Efter alle 90 minutter lød slutresultatet på 4-2 til AGF, og for Casper Højer var det også en underholdende kamp at være en del af.

- Jeg synes, det var god intensitet i kampen, og jeg synes faktisk, at begge hold kommer med rimelig meget. Det var en god kamp mod et godt OB-hold, siger han til TV3 Sport.

Læs også:Startopstillinger: Juelsgård glider ind i AGF-forsvaret

OB brændte undervejs en del chancer, men venstrebacken følte ikke, at hjemmeholdet undervejs mistede kontrollen over opgøret.

- Nej, det gjorde jeg egentlig ikke. Jeg synes, vi har fin kontrol på kampen. Vi giver dem nogle lidt dumme mål, men vi er jo kyniske og scorer på vores chancer og spiller godt til.

I slutfasen lukkede Højer selv opgøret med en forrygende frisparksscoring. Det gjorde han foran landstræner Kasper Hjulmand, som han dog ikke havde bemærket på tribunen på Ceres Park.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AGF fik besøg af OB

- Nej, det havde jeg ikke, men det var dejligt at score, og det var på et vigtigt tidspunkt. Det betyder selvfølgelig meget.

Med sejren rykker AGF op på en foreløbig førsteplads i Superligaen.

Læs også:Bedst og værst: Casper Højer lavede det flotteste af de flotte mål

Læs også:Vejle-stopper inden FCK: Vi har chancen

Læs også:Brøndbys derby-helt: Gode resultater giver blod på tanden