FC Midtjylland fik i den grad sluttet 2020 flot af med en overbevisende sejr over FC Nordsjælland mandag aften.
De forsvarende danske mestre var foran med to mål allerede efter 12 minutter, og selvom de slap for speederen, var sejren aldrig for alvor i fare, og det sluttede 3-1. Efter kampen var Alexander Scholz, der selv stod for det andet mål, især glad for udtrykket og den defensive præstation, FC Midtjylland leverede.
- Det var et rigtig stærkt indtryk, lige som i de foregående kampe. Masser af energi, løb, aggresivitet - sådan som man kender os. Det er flot, at vi kan levere det, vi gør efter så mange kampe. Vi holder vel Nordsjælland stort set fra chancer, og deres mål er en heldig afretning, og jeg synes, vi spiller en super kamp. Måske er det til tider lidt ukoncentreret i anden halvleg, hvor vi giver nogle omstillinger væk, men det bliver ikke for alvor farligt, sagde Alexander Scholz til TV3 Sport.
Læs også:FC Midtjylland overvintrer som nummer et
Og så var han også yderst tilfreds med midtjydernes præstation på bolden.
- På bolden var det rigtig godt, og der har vi udviklet os meget. Alt i alt er jeg meget tilfreds med efteråret og denne kamp, lød det fra målscoreren.
Med sejren kan FC Midtjylland også gå på vinterferie som Superligaens nummer et, selvom de i efteråret har haft et tætpakket kampprogram, der foruden Superliga-kampe også har budt på europæiske kampe og pokalkampe.
Læs også:FC Nordsjælland sender udlændinge hjem til jul: Det kan give lidt ekstra
- Vi har ikke været vant til det. Vi har fået meget kritik for ikke at spille nok kampe, og nu har vi spillet masse kampe og gjort det godt. Vi overvintrer på førstepladsen. I virkeligheden kunne jeg godt tænke mig endnu flere point, fordi vi har smidt nogle dumme point, hvor vi ikke har været skarpe nok, sagde Alexander Scholz.
FC Midtjylland er á point med Brøndby IF.
Læs også:Dansk pokalvinder kan få økonomisk fordel af at tabe i Superligaen
Læs også:Officielt: Mikkel Kirkeskov rykker til Tyskland
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FC Midtjylland tog imod FC Nordsjælland