Tilfældigt at svenske trænere klarer sig bedre end danske

Det er nordmænd, der står i spidsen for Danmarks stærkeste klubhold FC København og A-landsholdet. Og der har været tre gange så mange svenske cheftrænere i Superligaen siden dens oprettelse i 1992, som der har været danske trænere i Allsvenskan. Siden Michael Laudrup i 2007 fik job i Getafe, har kun Kasper Hjulmand brudt igennem muren fra den hjemlige række til en større udenlandsk række. 

 

I samme periode har Norge haft flere cheftrænere ude i store og mellemstore europæiske klubber, og svenske Sven-Göran Eriksson har stået i spidsen for store internationale klubber gennem flere årtier. 

 

Hvad er årsagen til, at vi på alle parametre halter mere eller mindre efter vores nordiske naboer, som vi bilder os ind at være mindst lige så gode som økonomisk og sportsligt, samtidig med at vi ligger tættere på og er landfast med centraleuropa, hvor mange af de største klubber findes?

 

Trænerudviklingschef i DBU, Peter Rudbæk, mener ikke, at der ligger større strukturelle årsager bag tendensen.

 

- Nu er det bedste danske hold og landsholdet trænet af nordmænd. Er det, fordi de er meget bedre til det ene, det andet og det tredje? Det vil nok være en tilsnigelse af rang at sige, hvis man spørger mig. Ståle [Solbakken] var kendt i Danmark og havde base her, og i DBU gik vi efter en erfaren mand, der havde prøvet det meste – og han var så nordmand i dette tilfælde. Det vil jeg også kalde et øjebliksbillede,” siger Peter Rudbæk.

 

At der ikke er nogen åbenlys årsag til de svenske træneres succes i især Danmark, hvor både Hans Backe og Erik Hamrén har vundet mesterskaber, er Peter Rudbæks svenske pendant Urban Hammar enig i. Men han peger på, at det måske kan skyldes en traditionelt større åbenhed over for svenskernes stærke defensive organisation, mens klubberne i Allsvenskan har været mere tilbagetrukne, hvad angår at lade sig inspirere af de danske dyder, som i højere grad går på boldbesiddelse og plads til individuel frihed. 

 

- Der må være en grad af tilfældighed i, at så mange flere svenskere har været i Danmark end omvendt. Måske er I mere åbne over for andre input. Det er meget sjældent, at vi har udenlandske trænere. For lang tid siden var der mange englændere, og der er også en enkelt i år, men det er en undtagelse og sker ikke ofte. Så måske er åbenhed årsagen til, at I har flere udenlandske trænere herunder mange svenskere, siger Urban Hammar.

 

Læs hele undersøgelsen af de danske træneres manglende succes i udlandet i fredagens udgave af Tipsbladet, som udkommer sammen med Ekstra Bladet.