Tilbage i AaB efter lejeaftale: Jeg vil satse på at blive her
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Tilbage i AaB efter lejeaftale: Jeg vil satse på at blive her

Han er tilbage i AaB efter et mislykket lejeophold i Tyskland, og nu vil han spille sig på holdet.

Rasmus Thellufsen har tilbragt de seneste mange måneder som lejesvend i tyske Hansa Rostock, men nu er han tilbage i AaB. Og i det nordjyske er målet at spille sig på holdet i AaB, slår han fast overfor Nordjyske.

I det tyske nåede den 23-årige midtbanespiller blot at spille 14 kampe, hvoraf blot én var fra start. Opholdet var med andre ord ikke en succes, og nu er han altså tilbage i det nordjyske. 

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - FC København

Selvom kontrakten med AaB udløber ved årsskiftet, har Thellufsen ambitioner om at spille sig på holdet.

- Som det ser ud nu, er jeg på lige fod med alle de andre fra den nye sæson. Jeg vil også gerne 100 procent satse på at blive her og spille mig på holdet. Men nu må vi se, hvad der sker hen over sommeren, siger Rasmus Thellufsen til Nordjyske.

Læs også:Optakt: Lyngby Boldklub - SønderjyskE

I den igangværende sæson vil det dog ikke blive til spilletid for Rasmus Thellufsen, da han først er spilleberettiget til næste sæson. Han træner dog med holdkammeraterne i AaB.

I alt har Thellufsen spillet 76 kampe for AaB, hvor det er blevet til 11 mål og otte oplæg, siden han debuterede for klubben i 2016.

Læs også:Medie: Fem udskiftninger tillades også i næste sæson

Læs også:Optakt: OB - Silkeborg IF

Læs også:Superliga-spørgsmål: Får champagnepropperne lov at springe?