Brøndby-spilleren Anis Ben Slimane er blevet sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet på maks fem personer. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisen deltog Slimane lørdag i en privat fest i Valby, hvor der i alt var 46 personer til stede. Politiet fik sat en stopper for festlighederne, da patruljen ankom, og samtlige tilstedeværende blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.
Læs også:Kadrii er jaget vildt: Flere Superliga-klubber i spil
Det kostede Anis Ben Slimane og de 45 øvrige festdeltagere en bøde på 2.500 kroner.
Brøndby-spilleren bekræfter hændelsen over for Ekstra Bladet.
Læs også:Kommer FCK, AGF eller BIF fra baghjul og snyder FCM for guldet?
Han forklarer, at det først gik op for ham, at der var så mange mennesker til stede, da han ankom til festen, hvor han skulle hente en veninde. Slimane ville efter eget udsagn derfor forlade festen med det samme, men i mellemtiden ankom politiet.
- På den baggrund får jeg en bøde, og det tager jeg det fulde ansvar for. Jeg skulle ikke have gået ind i lejligheden, og jeg har i dag undskyldt overfor Carsten V Jensen, Niels Frederiksen og mine holdkammerater, siger Anis Ben Slimane til avisen.
Brøndby IF's fodbolddirektør Carsten V. Jensen forklarer til klubbens hjemmeside, at man accepterer Anis Ben Slimanes undskyldning. Han holdes foreløbig ude af træningen i Brøndby.
19-årige Anis Ben Slimane fik spilletid i 19 Superliga-kampe for Brøndby IF i efteråret.
Læs også:FCK, BIF og AGF: Tre nøgletransfers der dufter af guld
Læs også:Chokskifte på vej? Mike Jensen i dialog med 1. divisionsklub
Læs også:Ekstatisk AGF-boss: Det Vilde Vesten er åbent igen