Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Superliga-spiller er klubløs: Meldes tæt på ny arbejdsgiver

Rafal Kurzawa har tørnet ud for både FC Midtjylland og Esbjerg fB. Nu meldes han på vej hjem til Polen.

To gange har Rafal Kurzawa været udlejet fra den franske klub Amiens til dansk fodbold. Først til FC Midtjylland og dernæst til Esbjerg fB. Det ser ikke ud til at blive alle gode gange tre for den tidligere polske landsholdsspiller.

Kort før transfervinduets lukning fik den 27-årige kantspiller ophævet sin kontrakt med Amiens, så han har stille og roligt kunnet finde en ny klub, og nu meldes han tæt på.

Læs også:Vejle håber at kunne lande transferfri angriber

Ifølge sport.pl forhandler Rafal Kurzawa med Gornik Zabrze om en tilbagevenden til polsk fodbold. Gornik Zabrze er aktuelt på andenpladsen i den polske liga, og nu lurer klubben altså på Kurzawa som en sen forstærkning.

Rafal Kurzawa spillede ni kampe for FC Midtjylland i forrige sæson, mens han i fjor optrådte i 13 kampe for Esbjerg. Med FCM vandt polakken en pokaltitel, mens han rykkede ned med Esbjerg.

Læs også:Liverpool-profiler roser FCM: De gjorde det meget svært for os

Kantspilleren står noteret for syv A-landskampe for Polen.

Læs også:Sisto hylder FC Midtjyllands pres mod Liverpool

Læs også:Rasmus Ankersen om Solbakken-fyring: Det er et voldsomt skridt at tage

Læs også:BIF-bestyrelsesmedlem havde Don Ø med på stadion: Nu undskylder han