Tidligere Superliga-bomber overvejer at vende tilbage til fodboldverdenen
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Tidligere Superliga-bomber overvejer at vende tilbage til fodboldverdenen

Den tidligere Superliga-angriber Morten Skoubo er i gang med en uddannelse, og når han er færdig med den, kan det være, han bevæger sig tilbage i fodboldverdenen. Dog ikke som spiller.

Han scorede mål for klubber som FC Midtjylland, Brøndby og OB i Danmark, men også i udlandet viste den tidligere landsholdsangriber Morten Skoubo kvaliteter.

Danskeren var på kontrakt i klubber som Borussia Mönchengladbach og Real Sociedad, og han opnåede også seks A-landskampe.

Det er nu fem år siden, at den snart 40-årige angriber indstillede sin aktive karriere, og han er en af dem, der har bevæget sig helt væk fra sporten.

Læs også:Tidligere Esbjerg-træner får topjob i Indien: Det stod ikke lige på listen

Men der kan komme en åbning for, at han kan vende tilbage i en eller anden som træner eller coach.

Det fortæller han til Ritzau.

Morten Skoubo er i gang med uddannelsen Master of Business Coaching, og selv om coronakrisen har sat uddannelsen på pausen, regner han med at gå i gang med andet af fire semestre efter sommer.

Læs også:Brøndbys forbandelse: 13 år uden Superliga-sejre mod FCK i Parken

Når han en dag færdiggør uddannelsen, er en retur til fodbold en mulighed.

- Det kan godt være, at det munder ud i et job med tilknytning til fodboldverdenen, men det er for tidligt at sige endnu. Jeg har bevæget mig inden for fodbold i mange år, og man kunne godt flette tingene sammen, men det er langtfra 100 procent sikkert, at det bliver sådan, siger Morten Skoubo til Ritzau.

Uddannelsen er en coaching-uddannelse, hvor formålet er at lære at føre produktive virkningsfulde dialoger og at skubbe det i en mere konstruktiv retning.

Det er på tirsdag, at Skoubo fylder 40 år.

Skoubo havde især succes i FC Midtjylland og Brøndby, hvor han scorede henholdsvis 23 og 19 gange. Begge gange blev han på grund af præstationerne solgt til udenlandske klubber.

Læs også:Bedst og værst: Duelunds kølighed og Onuachus ineffektivitet

Læs også:Phiri og Brøndby klar til derby: Det bliver et hundeslagsmål

Læs også:Arven efter Elkjær: Dolberg er forsøg nummer 33