Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere FCK-spiller gør comeback i Serie 1

Det tidligere FC København-talent Kofi Dakinah gør comeback i Serie 1 for Værløse.

Den tidligere FC København-spiller Kofi Dakinah gør comeback i Serie 1 for Værløse, skriver sn.dk.

Den 40-årige forsvarsspiller indstillede sin karriere i 2013, og inden da nåede han blandt andet at spille 41 kampe i Superligaen.

Læs også:Yussuf Poulsen-agent: Han hører til i international topklub

Kofi Dakinah startede karrieren i FC København, hvor det også blev til syv optrædender i den bedste række. Dakinah debuterede i 1999, og højdepunktet i FCK-trøjen var et mål mod Silkeborg IF for præcis 20 år siden.

Midtstopperen spillede også Superliga-bold for Herfølge Boldklub og FC Nordsjælland, men har blandt andet også optrådt i engelsk fodbold for Wallsall og Kidderminster. Da han indstillede karrieren, slog han sine folder i IFS Birkerød, og nu gør han altså comeback.

Læs også:FCM-chef: Hvis vi ikke sælger de bedste, kan vi spille med i Europa

- Han ser fit ud. Han er ikke blevet langsommere, siger Værløses holdleder Tom Albret til sn.dk.

Kofi Dakinahs comeback i dansk fodbold er naturligvis betinget af, at ligaerne bliver genoptaget på et tidspunkt i løbet af foråret. 

Læs også:Jupiler Pro League: UEFA kan ikke udelukke os fra europæisk fodbold

Læs også:Dansk træner måtte haste hjem fra Ghana: Det var som et afbrudt samleje

Læs også:Dansk træner alene i Qatar: Det værste er, min familie ikke kan komme herned