Efternavnet Brattbakk klinger velkendt i både Norge og Danmark, og det har Harald Brattbakk sørget for.
For 20 år siden hentede FC København ham til den danske hovedstad fra Celtic FC, og selv om han ikke var længe i FCK, nåede han at sætte et solidt scoringsaftryk med 15 mål i 35 kampe.
Læs også:Ajax henter tidligere FCK'er til trænerstaben
Mens Harald Brattbakk boede i København, blev han far til sønnen Filip Brattbakk, og han er nu trådt i farmands fodspor.
Onsdag debuterede 20-årige Filip Brattbakk for Norges største klub Rosenborg, da han fik et enkelt minut på banen i 1-1-kampen mod Vålerenga. Filip Brattbakk er angriber, ligesom sin far var det.
Læs også:Kulturminister Joy Mogensen kritiserer AaB-fans
Harald Brattbakk tørnede også ud for Rosenborg BK i sin aktive karriere, og han står noteret for lige under 300 kampe for Trondheim-klubben. Han spillede også 17 landskampe for Norge.
Læs også:Divisionsforeningen: AaB-fansenes opførsel er uacceptabelt
Læs også:Officielt: Pokalturneringen rykker ind på landsdækkende TV
Læs også:Chefredaktøren er (heldigvis) en idiot