Tidligere FC Nordsjælland-profil meldes færdig i AIK
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Tidligere FC Nordsjælland-profil meldes færdig i AIK

Enoch Kofi Adu skal efter alt at dømme på jagt efter en ny klub i det nye år.

Den tidligere FC Nordsjælland-profil Enoch Kofi Adu skal formentlig snart på jagt efter en ny arbejdsgiver.

Den 30-årige midtbanespiller er aktuelt tilknyttet AIK fra Stockholm, men hans kontrakt udløber ved udgangen af 2020, og fiølge FotbollDirekt bliver han ikke tilbudt en forlængelse. Dermed indleder han det nye år som arbejdsløs.

Læs også:Optakt. Randers FC - AaB

Enoch Kofi Adu har været fast mand i størstedelen af sæsonen for AIK, der har skuffet fælt i 2020. I sidste sæson blev klubben nummer fire i Allsvenskan med sølle fire point op til mestrene fra Djurgården, men i denne er klubben blot på en tiendeplads med seks runder tilbage.

Ghaneseren kom til AIK i oktober 2017, og han nærmer sig 100 kampe for hovedstadsklubben. Han har også tørnet ud for andre store skandinaviske klubber som Stabæk, Malmö FF og altså FC Nordsjælland.

Læs også:Fremragende pris: Se fede Europa League-kampe på Dplay

I FC Nordsjælland slog han sine folder fra 2010 til 2013 og spillede 96 kampe - i øvrigt uden at komme på måltavlen. 

Læs også:Avarta-træner efter pokalexit: En spændende og hård oplevelse

Læs også:Tidligere Superliga-angriber banker første mål ind i ny klub

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Barcelona jagter Højbjergs midtbanemakker