Ekstra Bladets dommerekspert, Benjamin Leander, der blandt andet har dømt 1. division og ageret fjerdedommer i Superligaen, er klar i mælet om den spytklat Hobros Imed Louatis sendte i hovedet på Lyngby-spilleren Rezan Corlu.
- Det, Louati gør her, giver, så vidt jeg ved, 30 dages fængsel på gaden. Det er jo sidestillet med vold. Han får minimum to dages karantæne, siger Benjamin Leander, inden han tilføjer:
Læs også:Fik Corlus albue i ansigtet: Han gav mig en pæn undskyldning
- Der er en paragraf omkring at spytte, så det vil overraske mig, hvis de nøjes med at give ham to, fordi det sker på et tidspunkt, hvor bolden ikke er i spil, så er det også skærpende, hvor det sker samtidig med en masse konfrontationer. Det vil undre mig, hvis han slap med to. Mit bud er mellem tre og fire dages karantæne.
Trods den skråsikre udmelding, så mener Benjamin Leander, at der er en chance for at Louati slipper med to spilledages karantæne. Ifølge den tidligere dommer har der ikke været lignende sager, og det tætteste, han kan komme i tanke om, er episoden, hvor Khalid Boulahrouz spyttede i retning af Johan Absalonsen for syv år siden.
Læs også:Brøndby bekræfter: Farvel til Kasper Fisker
Det fik han fik kun en karantænedag for.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Læs også:Hobro-salgsemne slår fast: Jeg er ikke for stor til 1. division
Læs også:Hobro tager afstand fra Imed Louatis spytklat