Tidl. Viborg-profil kan være færdig i Anderlecht
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Tidl. Viborg-profil kan være færdig i Anderlecht

Justin Lonwijk har haft en dårlig sæson i Anderlecht, og derfor kan parterne gå hver til sit i januar.

Jesper Fredberg har hentet en stribe af sine landsmænd til Anderlecht, og de fleste af dem har haft stor succes i Bruxelles. Det samme kan man ikke sige om en anden Jesper Fredberg-kending.

Foruden de mange danskere fik Anderlecht også tilgang af den tidligere Viborg-profil Justin Lonwijk i sommerens transfervindue, og har har absolut ikke fået nogen god start på tilværelsen i Belgien, hvor han blot er noteret for 39 minutters spilletid i denne sæson.

Nu skriver Het Nieuwsblad, at Anderlecht overvejer at ophæve Justin Lonwijks lejeaftale og sende ham tilbage til Dynamo Kiev, hvor han har en kontrakt frem til sommeren 2027. Det vil selvsagt kræve, at hollænderen selv synes, det er den bedste løsning. 

Anderlecht har en købsoption på Justin Lonwijk, og ifølge Het Nieuwsblad er det slet ikke i overvejelserne hos Jesper Fredberg at indløse den, og dermed slutter midtbanespillerens ophold i Belgien senest til sommer.

Justin Lonwijk var en vigtig spiller for Viborg FF, hvor han spillede 60 kampe og scorede otte mål.