Video : Tipsbladet
Superliga

Tidl. landsholdsspiller får job i Superliga-klub

Den tidligere islandske landsholdsspiller Olafur Bjarnason skal fremover være Head of Coaching i AaB, skriver klubben på sin hjemmeside.

Olafur Bjarnason kan se tilbage på en spillerkarriere med islandske landskampe samt ophold Malmö FF og Brann på cv'et. 

Nu skal han til AaB. 

49-årige Bjarnasson skal nemlig være Head of Coaching i AaB.

Han siger til klubbens hjemmeside, at han glæder sig meget. 

- Jeg har besøgt AaB og Aalborg flere gange og har altid været fascineret af folkene, klubben og byen. AaB er en spændende klub med en stor historie og en masse potentiale. Der bliver gjort et godt stykke arbejde på AaB Akademiet, og jeg glæder mig til at bidrage til, at klubben fortsat kan udvikle sig i en positiv retning inden for kridtstregerne.

- Jeg har mange års erfaring som spiller, træner, trænerudvikler, akademichef og Head of Coaching i forskellige nordiske lande, og mit indtryk er, at dansk fodbold er et par niveauer over de andre lande. Derfor er det også interessant for mig personligt at kunne udvikle mig her, men mit vigtigste fokus ligger på at få akademitrænerne til at skinne, understreger Olafur Bjarnason.

- Jeg kommer til at udfordre, stille krav og hjælpe trænerne, så de udvikler sig bedst muligt, og så akademiet bliver endnu skarpere. Sammen skal vi skabe en kultur, hvor vi får udviklet flest muligt gode spillere, og det skal jeg gøre mit bedste for at bidrage til. 

Bjarnason har tidligere været akademichef og Head of Coaching i Stabæk samt træner- og spillerudvikling i det norske fodboldforbund.