Video : Tipsbladet
Superliga

Thorup bekræfter: Fik ikke sagt farvel til ham

Den afrikanske offensivspiller har været fraværende i et stykke tid, lyder det.

Den sydafrikanske offensivspiller Luther Singh kommer ikke til at spillere mere for FC København, da han snart er sendt videre til en anden klub.

Det er noget, som FCK-cheftræner Jess Thorup bekræfter ved klubbens pressemøde forud for kampen mod Trabzonspor. Det skriver Ekstra Bladet.

- Han er ikke med os. Han har været fraværende i et stykke tid, så vi har ikke haft mulighed for at sige farvel og de ting. Det håber jeg, vi får mulighed for senere, lyder det fra Thorup.

Endnu er det ikke blevet officielt, hvilken klub Singh skal videre til, men blandt andet portugisiske O Jogo har peget på, at det bliver GD Chaves fra Portugal, som får muligheden for at få spilleren på rette spor igen på en lejeaftale.

Tiden i FCK er nemlig ikke blevet det store hit siden skiftet sidste år, hvor det kun er blevet til 129 minutter for de danske mestre. I perioden for hovedstadsklubben har han også været ramt af skader, ligesom han mentalt var nedbrudt.

Luther Singh har kontrakt med FCK frem til 2025.

Han er altså ikke med til kampen mod den førnævnte tyrkiske klub, som FCK'erne møder som den sidste forhindring fra at komme i Champions League-gruppespillet. FCK vandt den første kamp hjemme med 2-1.

Til trods for, at han ser ud til at blive udlejet nu, så skal FCK tilsyneladende stadig betale noget af hans løn. Læs mere om det her..

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.