Video : Tipsbladet
Superliga

Thorsen ligner en ny central midtbanemand på Horsens-holdet

Det ser ud til, at Jonas Thorsen kan blive den nye mand på den centrale midbane i AC Horsens. Selv befandt han sig godt på positionen mod Brøndby.

AC Horsens havde i sidste sæson Ayo Okosun som en sikker mand på den centrale midtbane, men han er nu tilbage i FCM igen efter endt lejeophold. Derfor skal Horsens-mandskabet finde en ny mand.

Det kan meget vel blive Jonas Thorsen, som spillede pladsen mod Brøndby i den seneste weekend. Det havde han det godt med, fortæller han i et interview med Horsens Folkeblad.

Læs også:Optakt: Brøndby IF - AC Horsens

- Jeg  befandt mig meget bedre på den centrale midtbane end sidst i Aalborg, hvor jeg lå i front, og vi fik sat et godt tryk på Brøndby, siger han og fortsætter:

- Der blev arbejdet godt over hele linien, og bemærk den store bredde vi har. Vi holdt niveauet, selv om der blev skiftet ud, lyder det fra Jonas Thorsen.

Læs også:Horsens-spiller: Frustrerende at lukke tre mål ind på dødbolde

Endvidere peger han på, at det ifølge ham selv både lykkedes at dominere spillet og skabe chancer. Dog var det lige det sidste, der manglede for AC Horsens. Thorsen er dog sikker på, at målene nok skal komme.

I den forbindelse handler det om at få mere dynamik i spillet.

Næste opgave for AC Horsens er mod FC Midtjylland, hvor Jonas Thorsen og co. skal forsøge at få deres første point i denne Superliga-sæson.

Læs også:Jonas Dal vil ikke revolutionere spillestilen i Horsens

Læs også:Alt om AC Horsens: Synker skibet, når kaptajnen er gået fra borde?

Læs også:Transferplanen: AC Horsens har penge til stort indkøb