Thomas Delaney glæder sig: Jeg er pisse misundelig

Thomas Delaney er tilbage i klubben, hvor hans hjerte hører til. Den hjemvendte FC København-legende glæder sig til at skulle spille for en klub, der har rykket sig rigtig meget i de syv-et-halvt år, der er gået siden hans afsked.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): Det vrimlede med fans og medier på FC Københavns træningsanlæg lørdag ved middagstid. 

Her var der nemlig mulighed for at få det første glimt af den hjemvendte søn, Thomas Delaney, der i den stegende hede trænede sammen med sine nye holdkammerater for første gang. 

Og efter træningen var det en smilende og glad Thomas Delaney, der stillede op og besvarede pressens spørgsmål. Her spurgte Tipsbladet i første omgang til, hvordan det føles at vende retur til en klub, hvor han er en af de mest elskede spillere i klubbens historie. 

– Det er dejligt. Det er dejligt at være tilbage på barndommens gade. Det er her, jeg har tilbragt stort set hele mit liv. Så jeg er lykkelig, lød det fra Thomas Delaney. 

Har du modtaget mange beskeder de seneste dage?

– Haha, ja. Det begyndte i går, da der ligesom kom lidt rygter, hvor der begyndte at tikke nogle beskeder ind i indbakken.

Du har givet afkald på nogle millioner for at gennemføre det her skifte. Siger det også noget om, at FC København er noget helt særligt for dig?

– Det ved jeg ikke. Men jeg var i hvert fald beredt på at prøve at gøre det, der skulle til for at komme hjem. Og det har ikke handlet om penge, lød det fra Thomas Delaney. 

Regner du med at få minutter mod Lyngby på mandag?

– Nej, det tror jeg er lige tidligt nok. Jeg skal lige i gang.

Jeg skal nok være det, som I kender mig for. Jeg skal være en leder. Som jeg ser det, er det et FCK-hold, der i hvert fald talentmæssigt er endnu bedre end det, jeg forlod.

Thomas Delaney
Midtbanespiller, FC København

'Der er aldrig et dårligt tidspunkt'
Den 32-årige midtbanespiller har ved flere lejligheder været sat i forbindelse med en retur til FC København, men peger selv på, at der aldrig findes et dårligt tidspunkt at vende tilbage til sin barndomsklub. 

– Jeg har gerne villet komme hjem længe. Og sket er sket. Men der er aldrig et dårligt tidspunkt (at komme hjem, red.). Det kunne være sket tidligere, og det kunne være sket senere, men bottom line er, at det lykkedes. Nogle gange tager tingene lang tid, og det gjorde det den her gang, lød det fra Thomas Delaney. 

Landsholdsprofilen erkender gerne, at han undervejs havde en lille frygt for, at returen til FC København måske aldrig ville komme. 

– Det er der jo altid. Der kan jo ske mange ting. Men jeg har haft troen på det og ønsket om det.

Thomas Delaney blev også spurgt til, hvorfor han har ønsket om at skifte til Superligaen, efter at han i karrierens løb har spillet i flere af Europas største ligaer. 

– Fordi FC København er en stor klub. Jeg er pisse misundelig over, at der er 30.000 (tilskuere i Parken, red.), når de ikke engang vinder mesterskabet. Dengang jeg forlod klubben, der tror jeg, at vi havde 12.-14.000 i snit. Nej, spøg til side, så har det altid været en drøm at komme tilbage.

– I Danmark kan du, i gåseøjne, nå til en vis grænse, men det kan også noget at spille her. Både i forhold til, hvad det betyder for mig, men også i det forhold til det, klubben er blevet til, hvor den nu kan tiltrække spillere af min kaliber, uanset om man er født på Frederiksberg Hospital eller ej. Det er en kompetitiv klub. Men for mig personligt er jeg jo bare hjemme, hvor hjertet hører til, lød det fra Thomas Delaney. 

Thomas Delaney – i de lyserøde fodboldstøvler – trænede lørdag med sine nye holdkammerater for første gang. Foto: Tipsbladet

FCK har rykket sig meget
Thomas Delaney blev også foreholdt, at han nu er vendt tilbage til en klub, der på skuffende vis kun blev nummer tre i Superligaen i sidste sæson. 

– Jamen, jeg er jo også blevet nummer tre, haha! Det er jo ikke fordi, at jeg kun har vundet mesterskaber. Jeg er ikke blevet briefet om det, men jeg går da ud fra, at ambitionerne er de samme.

– Vi skal jo blive mestre. Og det skal vi endnu mere, når vi har haft en sæson, hvor vi er blevet nummer tre.

Jeg har gerne villet komme hjem længe. Og sket er sket. Men der er aldrig et dårligt tidspunkt. Det kunne være sket tidligere, og det kunne være sket senere, men bottom line er, at det lykkedes.

Thomas Delaney
Midtbanespiller, FC København

Thomas Delaney peger selv på, at hans rolle bliver ganske åbenlys. 

– Jeg skal nok være det, som I kender mig for. Jeg skal være en leder. Som jeg ser det, er det et FCK-hold, der i hvert fald talentmæssigt er endnu bedre end det, jeg forlod. Så er der jo nogle småting, jeg også skal lære, sagde Delaney. 

Det er syv-et-halvt år siden, at Thomas Delaney forlod FC København for at spille for Werder Bremen i Bundesligaen. Siden har han spillet for en håndfuld europæiske klubber, herunder storklubber som Borussia Dortmund og Sevilla. Så spørgsmålet er, hvilken version af Thomas Delaney vi kan forvente at se denne gang?

– Det er jo svært at sige. Især mit sidste halvår i FCK, inden jeg tog til Werder Bremen, var rigtig, rigtig godt. Jeg ved ikke, om jeg scorede seks-syv mål i Superligaen der (seks mål, red.). Måske er det lidt højt sat. Men typemæssigt er det jo ikke sådan, at jeg er gået ned i midterforsvaret, og bare er gået over til at sparke bolde væk. Så nej, jeg er ikke den samme, men det er jeg. Rigtigt politikersvar, lød det fra Thomas Delaney. 

Landsholdsprofilen mener, at FC København som klub har gennemgået en kæmpemæssig udvikling i den tid, han har været i udlandet. 

– Der er sket meget. Det er blevet en kompetitiv klub. Det var vi måske også engang, men der boksede vi måske lidt over budget og så videre. Det er en klub, der har udviklet sig. Der er en kæmpe stab nu. Fyldt stadion. Det er en klub, der har vokseværk og har svært ved at være på 10’eren. Der er sket meget, og måske især de unge spillere nu er et niveau over, hvad vi var, da vi kom op, lød det afslutningsvist fra Thomas Delaney. 

Mandagens udekamp mod Lyngby Boldklub kommer lige en tand for tidligt for Thomas Delaney, der ellers deltog i holdtræningen lørdag.

Dermed peger det i retning af, at den hjemvendte stjerne kan få sine første minutter efter returen i Parken mod AGF på søndag om otte dage. 





Det var fuldstændig galimatias!



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

– Han har brug for at score



‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller



Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’