SønderjyskE's pokal-triumf markerede enden på dette års pokal-turnering i dansk fodbold, og som altid når der er en vinder, så er der også en taber.
I går var det AaB, som trak det korteste strå, og mens SønderJyskE kunne sprøjte med hinanden til med champagne, og man kunne se "Guld-Glen" løbe rundt på banen i fuld vigør, jamen så gik flere AaB spillere grædende fra banen - en nådesløs kontrast.
Sæsonen er dog (desværre ville nogle måske mene for AaB) ikke helt slut endnu, men én som bestemt ikke har det sådan, er AaB's forsvars spiller Rasmus Thelander. For selvom det gør ondt lige nu, så skal AaB bruge resten af sæsonen på at vise, hvad de kan:
- Jeg synes, det er uambitiøst, hvis vi siger, at vi bare er med i top-seks. Hvis vi ikke kan sætte os op til mere end bare top-seks, så kan vi lige så godt bare blive hjemme, siger Rasmus Thelander til Nordjyske og fortsætter:
- Vi har en kamp på søndag mod Brøndby, og hvis vi vinder den, så kan vi begynde at kigge en smule opad igen. Så vi skal kunne sætte os op til de sidste kampe også. Sådan er det, siger forsvarsspilleren.
AaB indtager i øjeblikket sjettepladsen i oprykningsspillet og har 13 point op til AGF på tredjepladsen, som udløser Europa League slutspil.
Læs også:Chefredaktøren er (heldigvis) en idiot
Læs også:Trænere er uenige før finalen: Hvis nogen underspiller her, må det være Glen
Læs også:Vingaard scorede fra egen banehalvdel: Mega fedt at se den gå ind
Læs også:AaB-træner har set mange finaler som fan: Vi kørte i bus fra den lokale pub
Læs også:Absalonsen før pokalfinalen: Enten er man oppe og flyve eller helt nede